Lydklip: Hør Camilla Linnebjerg fortælle om Medinas overgreb
De sidste dage er en tidligere episode tilbage fra 2013 igen blevet et samtaleemne.
Det sker, fordi filmen "Medina" i dag har premiere, og sangerinden fortæller i dokumentaren om sit anspændte forhold til pressen.
Du har måske hørt historien allerede.
Nu kan du høre Camilla Linnebjerg, den tidligere SE og HØR-journalist, som blev spyttet på og revet i håret, da hun spurgte til Medinas forhold til Christopher, fortælle om episoden med sine egne ord.
Artiklen fortsætter under billedet …
Medina spyttede en journalist i ansigtet og rev hende i håret i Københavns Lufthavn i 2013. (Foto: Mikael Rieck)
– Som jeg husker det, så gik vi hen til hende, og så sagde hun: “Er det dig, der er XX?”. Og så sagde jeg: Nej, jeg er Camilla. “Hvor er du fra?” Jeg er fra SE og HØR. Og så sagde hun: “Fuck dig”. Og så spyttede hun på mig. Og så rev hun mig i håret og vendte mig om og viste mig frem inde i lufthavnen og sagde: “Hende her, hun er fra SE og HØR, det er hende, der fremstiller mig som en fucking løgner.”
Hør Camilla Linnebjerg fortælle i klippet øverst i denne artikel.