Kendte5. december 2019

Lukas Graham om vild start: - Vi snød

Lukas Graham afslører, at bandet snød, da de lavede YouTube-videoen "Drunk in the morning"
https://imgix.seoghoer.dk/lukas_graham_hanne_juul.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Lukas Graham har været Danmarks største musiknavn, siden bandet fik sit gennembrud tilbage i 2012.

Med store hits som "Criminal Mind", "Mama said" og "7 Years" har de turneret verden tyndt.

Nu fortæller forsangeren, at bandet ikke havde helt rent mel i posen, da de fik deres gennembrud.

Det afslørede den 31-årige Lukas i "Go' Morgen Danmark", da værterne Ida Wohlert og Adam Duvå Hall viste YouTube-videoen "Drunk in the morning", som var med til at kickstarte bandets karriere.

- En lille sidenote. Vi snød faktisk. Vi ændrede tiden på uret, så det lignede, det var midt om morgenen. Jeg tror faktisk, det var midt på dagen, fortalte Lukas om videoen, som skal ligne en vild morgenfest på Christiania.

Se eller gense videoen nedenunder:

BLEV EN KONKURRENCE

Selv om Lukas nu optræder på de største scener rundt omkring i verden, så glemmer forsangeren på ingen måde, hvordan bandet fik deres gennembrud.

YouTube blev bandets helt store platform, som var en nem måde at få udgivet musik på.

- Vi havde alle de her sange, og vi ville gerne have dem ud, og nu var der det her nye måde, man bare kunne udgive musik på, fortæller stjernen i TV 2-programmet.

Lukas fortæller i samme ombæring, at der ikke rigtig var nogen plan i starten af bandets karriere.

YouTube-videoerne begyndte faktisk på grund af Facebook.

- Vi havde lavet en enkelt YouTube-video med "Criminal Mind", fordi vi have fået 500 likes på vores Facebook-side, og så udgav vi "Drunk in the morning", da vi havde fået 2.000 likes, lød det fra Lukas Graham.

Lukas Graham har senest udgivet julesangen "HERE (For christmas)", men forsangeren har ikke afsløret, om der skulle være noget fusk med den video.

I skrivende stund har bandet små fire millioner abonnenter på YouTube.

Sponsoreret indhold