Kendte17. august 2023

Lucy Love med stort nyt: Hun er færdig

Den danske sangerinde og tidligere ”Vild med dans”-deltager er færdig med at spille musik under navnet Lucy Love
Opgavebeskrivelse: VMD 2018. Fire par tilbage.Sted: JenagadeFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Christinna BraunOptagelsedato: 2018.11.09
Lucy Love blev kendt, da hun var med i "Vild med dans" sammen med Michael Olesen.
 Foto: Lars H. Laursen

Hun står bag numre som ”Daddy Was a DJ”, ”Signals” og ”Who You Are”, men den zambianskefødte danske rapper Lucy Love, hvis borgerlige navn er Lucy Siame, blev for alvor landskendt, da hun var med i ”Vild med dans”.

Sangerinden dansede med den nu skrottede Michael Olesen og endte med at nå til kvartfinalen, før dansen var slut for de to.

Og nu er der noget andet, der også er slut. Nemlig Lucy Love. Det annoncerer hun selv i et facebookopslag.

Færdig

- I de sidste 15 år har jeg været den rapper/sanger, I alle kender som Lucy Love. Nu er jeg nået til et sted i livet, hvor jeg vil lave andre ting, en anden slags musik, kunst, projekter og meget mere. Jeg vil ikke udgive mere musik under dette navn eller spille, skriver hun blandt andet.

Hun takker alle sine fans for støtten, hun har fået i de år, hun har spillet som Lucy Love, og skriver, hun jog hendes bandmedlem Yo Akim ikke kunne have gjort det uden dem.

Hvad der kommer til at ske nu for rapperen, har hun endnu ikke løftet sløret for.

Sponsoreret indhold