Annonce
Kendte11 timer siden

"Love Island"-par slår op: Tilliden er blevet brudt

"Love Island"-parret Dami Hope og Indiyah Polack har slået op, og det skyldes ifølge den ene part et brud på tilliden
"Love Island"-parret har slået op.
"Love Island"-parret har slået op.
 Foto: Anthony Harvey/Shutterstock/Ritzau Scanpix
Annonce

Tre år sammen.

Det var så lang tid, som Dami Hope og Indiyah Polack, der mødte hinanden i den britiske udgave af tv-programmet "Love Island", nåede at danne par.

Men nu er det slut, og det er der ifølge Dami Hope en god grund til.

- Dami Hope og Indiyah Polack er ikke længere sammen, da de kort efter jul afsluttede deres forhold på grund af et tillidsbrud, lyder det fra Dami Hopes talsmand, skriver Daily Mail.

En unavngiven person, der skal være tæt på Dami Hope, fortæller, at han er i chok over bruddet.

- Han har undgået sociale medier, mens han finder frem til en accept af omstændighederne omkring sit brud med Indiyah, som kom som et fuldstændigt chok.

Der var da også tegn på, at noget var galt. Især, da Dami Hope på Instagram delte 20 billeder af sit 2025, hvor Indiyah Polack ikke var med på et eneste.

Annonce

- Ikke alt ender rent, men det ender klart. 2026 handler om fred, fremskridt, bevægelse og at udøve min frie vilje hver dag, skrev han blandt andet.

Bruddet har fået flere til at spekulere i, om de mon skal være med i den kommende all-star udgave af "Love Island", men det afviser kilder på begge sider.

Annonce

Sponsoreret indhold