Kendte18. august 2023

Louise Houvenaeghel i sygdomshelvede: Opereret igen-igen-igen...

Den kendte iværksætter har nu været under kniven hele tre gange på bare tre uger, og hun skal på den igen allerede i næste uge
OPGAVE: The First Lady gallapremiere           STED: DagmarJOURNALIST: Tanja Larsen og Majken MunkFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20220420
Louise Houvenaeghel siger selv, at hun har levet i et smertehelvede.
 Foto: Aller Media/Hanne Juul

Hvis Louise Houvenaeghel er ekstra træt af hospitaler i øjeblikket, så er det helt forståeligt.

Hun har nemlig været gennem et sandt sygdomshelvede med voldsomme smerter og senfølger, siden hun for snart halvandet år siden sprængte sin tyktarm.

Hun har gennemgået den ene operation efter den anden, og afslører nu, at hun atter engang har været under kniven.

Det gør hun på Instagram, hvor hun samtidig har delt to billeder, der er taget henholdsvis før og efter hendes seneste operation.

- Jeg er glad for det er overstået, og det gik så godt, som sådan noget kan, skriver hun opslaget, som du kan læse i dets fulde herunder:

Louise Houvenaeghel afslørede sidste år, at hun efter sin sprængte tyktarm fik midlertidig stomi.

Til Ekstra Bladet fortæller hun, at hun fik fjernet stomien igen, men at hun efterfølgende blev ramt af voldsomme senfølger.

- Jeg har levet i et smertehelvede, siger hun til avisen og fortsætter:

- Der var kommet udposninger på min tyktarm, som der gik betændelse i, og så sprang den. Jeg anede ikke, der var betændelse, og så var det fra den ene dag til den anden, at jeg havde stomi.

Hun fortæller videre, at årsagen til, at hun er blevet opereret tre gange de seneste tre uger, skyldes, der har dannet sig arvæv i hendes tarme.

Ifølge den kendte iværksætter var der så meget arvæv, at der nærmest ingen passage var, hvilket kan være livsfarligt, og derfor har hun fået foretaget ballonudvidelser.

På trods af hele tre operationer allerede, er hun dog ikke færdig med at skulle under kniven. Næste operation finder nemlig sted allerede i næste uge.

Sponsoreret indhold