Kendte28. maj 2025

Louis Tomlinson kan ikke holde fingrene fra kæresten på romantisk ferie: Snaver løs

Det tidligere ”One Direction”-medlem synes dybt forelsket i sin nye kæreste Zara McDermott
Louis Tomlinson walks the Tubi Purple Carpet before Super Bowl 59 on Sunday, Feb. 9, 2025 in New Orleans. (AJ Mast/AP Content Services for the NFL)
Louis Tomlinson kunne ikke holde fingrene fra sin nye kæreste på en nylig ferie.
 Foto: Aj Mast/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Ups, en brøler! Zara McDermott afslører forhold med Louis Tomlinson

Det er ikke meget mere end en måned siden, at den britiske sanger Louis Tomlinson og ”Love Island”-kendissen Zara McDermott blev set hånd i hånd efter længere tids romancespekulation.

Og noget tyder på, at kærligheden stadig blomstrer mellem kendisparret.

Fotografer har således fanget et hedt øjeblik mellem parret på en ferie til Costa Rica.

Det skriver The Sun, der også bringer billederne.

Mediet har tidligere beskrevet, at den tidligere ”One Direction”-stjerne fik fløjet realitybaben ud til en afsides villa ved kysten i Santa Teresa i landet i Mellemamerika, hvor han for tiden optager musik.

Zara McDermott medvirkede i den fjerde sæson af ”Love Island” i Storbritannien, men har sidenhen taget skridtet væk fra reality-tv.

Hun er i dag ansat hos BBC, hvor hun har medvirket i en række dokumentar-serier.

Indtil december dannede hun par med radioværten Sam Thompson.

Louis Tomlinson er derimod ikke blevet set med nogen offentligt siden han i 2023 blev kædet sammen med danske Sofie Nyvang.

Sponsoreret indhold