Kendte22. oktober 2022

Louis Næss-Schmidt spiller med i "Carmen Curlers": Kan du se, hvem hans kendte far er?

Louis Næss-Schmidt er nærmest født til de skrå brædder - og så har han tidligere arbejdet sammen med sin kendte skuespillerfar

Han spiller Svend Windfeld i DR's store søndagssatsning "Carmen Curlers", som er spækket med stjerner som blandt andre Morten Hee Andersen, Maria Rossing og Lars Ranthe.

Og sidder du med en fornemmelse af at have set ham et eller andet sted før, efter de tre første afsnit, så er det måske, fordi han også medvirker i Netflix-gyseren "Kastanjemanden" og sæson to af TV 3-serien "Den som dræber".

Skuespillet flyder i årerne på den 15-årige skuespiller. Han deler nemlig gener med en anden af vores helt store skuespillerfavoritter.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Med mindre du har et ekstremt skarpt blik, kan det være svært at lure, hvem der er Louis' kendte far. Stjerneskuddet deler nemlig efternavn med sin mor koreograf Birgitte Næss-Schmidt.

Hvis du endnu ikke har gættet Louis' faderlige ophav, kommer afsløringen herunder:

Far og søn Nicolaj Kopernikus og Louis Næss-Schmidt til premiere på forestillingen "Jytte fra Marketing er gået for i dag! på Nørrebro Teater.
Far og søn Nicolaj Kopernikus og Louis Næss-Schmidt til premiere på forestillingen "Jytte fra Marketing er gået for i dag! på Nørrebro Teater.
 Foto: Mikael Rieck

Der er naturligvis tale om "Bænken"-stjernen Nicolaj Kopernikus.

Far og søn har allerede haft fornøjelsen af at arbejde sammen. Louis lægger nemlig stemme til Allan i tegnefilm en "Lille Allan - den menneskelige antenne", hvor far Kopernikus lægger stemme til figuren Bjarne.

Du kan lige nu se serien "Carmen Curlers" på DR hver søndag klokken 20 eller på DR.dk.

Sponsoreret indhold