Lottie Tomlinson blev alvorlig syg på fly: Nu er hun hasteopereret

LÆS OGSÅ: Lottie Tomlinson skal være mor igen: Termin til januar
Feriens første dag er bestemt ikke begyndt, som influencer og makeupartist Lottie Tomlinson havde håbet
Den 26-årige influencer – der også er lillesøster til One Direction-stjernen Louis Tomlinson – fik pludselig akutte og voldsomme smerter i maven, da hun sad i flyet på vej mod Dubai.

Nu har hun så været en tur på operationsbordet i ørkenlande, fortæller hun ifølge Metro i en række stories på sin instagram-profil.
- Jeg havde ikke regnet med at starte min ferie sådan her, fortæller Lottie Tomlinson, der fortæller, at hun pludselig fik mere og mere ondt i maven, mens hun sad i flyet.
Da hun landede i Abu Dhabi, tog hun til lægen, der først gav hende noget smertestillende. Det hjalp dog ikke – og til sidst måtte den 26-årige influencer og makeupartist så akut på operationsbordet.

Og det var en meget klog beslutning af lægerne, for Lottie havde pådraget sig blindtarmsbetændelse.
- Så jeg havde brug for en akut operation. Så sidste nat fik jeg fjernet min blindtarm, og alt gik godt, fortæller Lottie Tomlinson.
Hun er lige nu godt i gang med at komme til hægterne igen – og hun håber, at hun kan nå at nyde lidt af solskinnet i ørkenstaten sammen med sin forlovede Lewis Burton og deres to børn, toårige Lucky og fem måneder gamle Flossie.
- Forhåbentlig kan jeg hurtigt få det godt igen, så jeg hurtigt er på benene og kan nyde vores sidste dage her.