Lotte Heise i million-minus

LÆS OGSÅ: Lotte Heise er dybt forgældet: Skylder over en million kr.
Det er aldrig rart, når der ingen penge er på kontoen.
Hvad endnu værre er, når kontoen har penge, men der er et lille minus foran.
Sidstnævnte ser Lotte Heise hver gang, hun går ind og kigger, hvor mange penge der er i hendes virksomheder Forlaget Parlando ApS og PARLANDO EXCLUSIVE MANAGEMENT ApS.
Forlaget Parlando ApS har lige leveret et helt friskt regnskab, og det er nærmest identisk til det regnskab, der blev leveret forrige gang.
Der står stadig 107.561 kroner i selskabet, men de penge er ikke ægte. For pengene er tilgodehavende hos moderselskabet. Og moderselskabet, PARLANDO EXCLUSIVE MANAGEMENT ApS, har minus 1.234.558 kroner på kistebunden.

Det betyder, at hvis Lotte Heises ene virksomhed skal have sit lån tilbage fra hendes anden virksomhed, går det ene selskab i plus, og det andet går så bare de penge ekstra i minus.
Lotte Heise er kendt i landet for blandt andet at have forfattet bøger, været skuespiller og fotomodel. Hun har også en fortid som både moderedaktør på Ekstra Bladet og klummeskribent på B.T., Ugebladet Søndag og JP Aarhus.