Lotte Andersen smittet med coronavirus

Lotte Andersen, 56, er aktuel i DR’s søndagsserie. For tiden er hun i gang med at lave sæson to af Viaplay-serien ”Friheden”.

Lotte Andersen, 56, er aktuel i DR’s søndagsserie. For tiden er hun i gang med at lave sæson to af Viaplay-serien ”Friheden”.

(Foto: Dan Mariegaard)

Skuespilleren Lotte Andersen har været syg det meste af marts, efter hun formentlig har været smittet med corona-virus.

Det fortæller hun ifølge Ekstra Bladet til Ritzau. 

- Jeg er lige kommet ud af coronaens klamme kløer. Jeg har været syg i knap tre uger. Jeg er ikke blevet testet, men jeg er hundrede procent sikker på, at jeg har haft corona, siger hun.

Hun har døjet høj feber, hoste og voldsom hovedpine, samtidig mistede hun også både lugte- og smagssans. 

Hun fortæller samtidig, at sygdomsforløbet var et langt et, fordi hun i 14 dage lå med feber.

Skuespilleren er også blevet tilset af både læge og sygeplejerske på Herlev Hospital, men kunne ikke få lov til at blive testet for corona-virus.

- Jeg fik målt min puls og min iltmætning i blodet, men de mente ikke, at der var noget at være bange for. Min krop var allerede i gang med at bekæmpe virusset. Så det var jo sådan set meget betryggende, siger hun til Ritzau.

Da Lotte Andersen blev syg i starten af marts, var hun i gang med at optage en ny sæson af tv-serien "Friheden".

Produktionen er efterfølgende blevet sat på pause. 

Lotte Andersen er lige nu aktuel i tv-serien "Når støvet har lagt sig", der kan ses på DR hver søndag.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close