Kendte8. marts 2020

Lone Dybkjærs svære kamp: Pumpet med piller

Danmarks tidligere førstedame er hårdt ramt af kræft – og sygdommen har spredt sig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lone.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Selv om Lone Dybkjær stadig smiler, raserer kræften inden i hende.

Det, der i 2011 var brystkræft, går nu kun én vej: Mod enden.

I efteråret fortalte hun i Radio24syv, at canceren havde spredt sig til både lunger og lever, og at behandlingsmulighederne var tæt på at være udtømte.

– Jeg lever forfra, og det fortsætter jeg med at gøre, så længe det varer, sagde 79-årige Lone Dybkjær, da SE og HØR for nylig mødte hende i Folketeatret i København.

https://imgix.seoghoer.dk/lone_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lone og Poul var i Folketeatret for at se ”Tilløkke Otto”.
En hyldest til Otto Brandenburg. (Foto: Dan Mariegaard)

Hun var naturligvis i byen med sin mand, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, 76.

Her ankom parret og tog elevatoren op til Hippodromen-scenen, hvor de stillede op til interview. For på trods af kræften har Dybkjær det egentlig fint.

– Nej, jeg har ingen smerter. Men det er også, fordi jeg får en god portion piller. Så på den måde er det godt.

Jeg har det fint nok. Jeg vil heller ikke sidde og dvæle ved mig selv. Jeg interesserer mig for det, jeg altid har interesseret mig for. Jeg kan bare mindre, fortalte hun.

Dagene er korte

Hun har lært at leve med, at alting foregår mere langsomt, end før hun var syg.

– Det, der sker i sådan et tilfælde som mit, er, at dagene bliver kortere.

Fordi du sover mere. Hviler mere. Så der er et stort tempo-tab. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg har altid nydt hver dag.

https://imgix.seoghoer.dk/lone_1.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Danmarks fhv. førsteægtepar, da det endnu ikke gik ned ad bakke. (Foto: Martin Høien)

Mest af alt holder jeg af hverdagen, som han (Dan Turell, red.) sagde, ham den gode, sagde Lone.

På trods af at Lones liv er i nedsat tempo, har hun langtfra opgivet at følge med i verden.

Dybkjær tilbragte knap fire årtier i dansk politik og blev valgt til Folketinget første gang tilbage i 1973 for Radikale Venstre.

– Jeg følger stadig med. Det synes jeg, er vigtigt.

Sponsoreret indhold