Kendte4. april 2020

Logan Williams død: Blev kun 16 år

Den unge skuespiller spillede med i tv-serien "The Flash"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-04-04_kl._09.44.33.png
 Foto: Instagram / theloganwilliams

I en alder af blot 16 år er skuespilleren Logan Williams gået bort.

Den unge stjerne spillede med i superhelte-serien "The Flash", som kan ses på Netflix.

Medier som People og Daily Mail citerer lokalmediet Tri-City News, der beretter om det tragiske dødsfald.

Skuespillerens mor Marlyse Williams fortæller til lokalmediet, at hun er "fuldstændig knust" over sønnens død, hvor dødsårsagen dog ikke er blevet afsløret.

Moderen fortæller yderligere, at det i disse coronavirus-tider er svært at sørge over sønnens død.

- Jeg kan ikke give mine forældre, som har mistet deres eneste barnebarn, et kram, fortæller hun til lokalmediet.

- Det er hårdt. Med hans talent og gode udseende, havde Logan potentiale til at blive en kæmpe stjerne, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hans "The Flash"-kollega Grant Gustin, som spiller voksenversionen af Barry Allen, Logan Williams' karakter, begræder tabet af det unge talent på sin Instagram:

- Jeg har lige hørt de forfærdelige nyheder om, at Logan Williams pludseligt er gået bort. Dette billede er fra de tidlige optagelser af "The Flash" pilot-episoden tilbage i 2014. Jeg var så imponeret over ikke bare Logans talent, men også hans professionalisme på settet. Mine tanker og bønner går til ham og hans familie i, hvad jeg er sikker på, er en utænkelig hård tid for dem. Vær sød at have Logan og hans familie i tankerne og bed for ham, under denne for os alle mærkelige og udfordrende tid, skriver han.

Sponsoreret indhold