Kendte5. februar 2021

"Løvens Hule"-deltager undskylder: Har delt nøgenbilleder

Internettet glemmer aldrig - men Anthon kendt fra DR vil gerne kunne glemme sit gamle jeg
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bareentshirtmindre.jpg
 Foto: Elisabeth Eibye

Især Anthon Louis Madsen imponerede løverne, da han som den ene af tre stiftere præsenterede virksomheden Bare en T-shirt i "Løvens Hule".

Men siden DR-programmet i torsdags har han ikke ligefrem imponeret på de sociale medier.

Han har nemlig delt pigers nøgenbilleder uden samtykke, skriver Ekstra Bladet, som henviser til en Reddit-tråd, hvor flere er stærkt forargede over den unge iværksætter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/design_uden_navn_9.png
 Foto: Elisabeth Eibye

Anthon Louis Madsen underskylder for at have delt nøgenbilleder (Foto: Elisabeth Eibye)

Der er nemlig blevet fundet et gammel klip frem, der viser, at det er den samme Anthon, der i DR 2-dokumentaren 'Ung, nøgen og udstillet' fra 2016, som fortæller, hvordan han og hans venner har chattet om, hvor man kan finde nøgenbilleder af piger - der vel at mærke er delt uden samtykke.

I chat-trådene på Facebook skulle vennerne også have delt nøgenbilleder mellem hinanden, har han tidligere fortalt DR. Og han var heller ikke selv bleg for at bidrage til billeddelingen.

Til Ekstra Bladet underskylder han, og det gør han også på sin story på Instagram:

- Undskyldning. Du har måske læst det - eller også har du ikke...

- Men i hvert fald er der dukket en gammel video/artikel op fra Distortion i 2016, hvor jeg desværre udtaler mig uheldigt om deling af nøgebilleder. Jeg var ikke ædru under interviewet og tænkte mig slet ikke om. Jeg beklager dybt og er blot glad for, at jeg er blevet fem år ældre - og meget klogere. Man udvikler sig hele tiden som menneske, og man lærer af sine fejl.

- Deling af nøgenbilleder er selvfølgelig hverken ok eller respektfuldt. Jeg undskylder og beklager meget, hvis jeg har gjort nogen kede af det. Det har aldrig været min mening, og jeg tager kraftigt afstand fra den person som udtalte sig i 2016, skriver han.

I torsdagens udgave af "Løvens Hule" tog han og hans samarbejdspartnere virkelig løverne med storm, og de fik flere investeringer med hjem.

Sponsoreret indhold