Kendte17. maj 2021

Løve dybt forelsket: Mia Wagner har fundet kærligheden

Den benhårde business-kvinde har fundet en ganske særlig mand at kaste sin kærlighed efter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mia_4.jpg
 (Foto: DR: Per Arnesen)

Det er muligvis ret svært for den 43-årige Mia Wagner at få armene ned for tiden. Hun har nemlig fundet den helt store kærlighed.

Det afslører ”Løvens Hule”-investoren i et nyt interview med ”Nordic Female Founders”, som hun selv er medstifter af.

- Nu er jeg sådan lidt heldig, for når jeg lægger hovedet på puden, så ligger der jo en dejlig mand ved siden af mig. Så jeg sidder jo også og stråler, fordi jeg er smaskforelsket. Og det er jo altid noget, der giver dejlig energi, så det er jeg jo glad for, lyder det glædeligt fra hende.

Det er da heller ikke hr. hvem som helst, som investoren har fået fingrene i.

- Jeg er glad for, at jeg er blevet kærester med Jeppe, og så er jeg selvfølgelig glad for, at mine børn er landet rigtig godt i Vedbæk, hvor vi nor, og er blevet taget godt imod af alle, fortæller hun.

Det er ingen ringere end den 61-årige erhvervsmand Jeppe Christiansen, der har fanget hendes opmærksomhed, det fortæller hun til Avisen.dk.

https://imgix.seoghoer.dk/20141017-173008-2-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Jeppe Christiansen har stjålet Mia Wagners hjerte. Foto: Ritzau Scanpix

En mand med et ganske imponerende cv.

Han kan blandt andet prale af at være administrerende direktør, grundlægger af en kapitalfond og så besidder han desuden flere bestyrelsesposter.

Partnere privat og på arbejdet

Tilbage i januar kunne erhvervsmanden desuden glæde sig over at være blevet en del af Mia Wagners virksomhed ”Nordic Female Founders”. Det bekræftede selskabet i en pressemeddelelse.

Det er altså en travl mand, som Wagner har fundet sig – men selv er hun heller ikke den mest stillesiddende.

Det sidste halve år har hun nemlig brugt på sin nye virksomhed, samtidig med at hun fortsat spiller en stor rolle i DR-programmet ”Løvens Hule”, som Jesper Buch tidligere på måneden kunne bekræfte vender tilbage med en ny sæson.

Sponsoreret indhold