Kendte9 timer siden

Lønforhøjelse på flere millioner kroner til Nik & Jay

Hiphop-duoen Nik & Jay bevilliger sig selv enormt udbytte, selv om overskuddet i deres fælles selskab næsten er halveret
2024 var endnu et år, hvor Nik og Jay fik fyldt lommerne.
2024 var endnu et år, hvor Nik og Jay fik fyldt lommerne.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Nik og Jay forvandler Heartland til én stor stopdans: Se de kendte festivalgæster

Millionerne får frit løb, når Nik & Jay tænder for hanen.

Den populære hiphop-duo, der i dagligdagen går under navnene Jannik Brandt Thomsen og Niclas Genckel Petersen, har lagt de dårlige tider bag sig.

Nu holder de sig ikke tilbage, når årets indsats skal honoreres.

Ifølge 2024-regnskabet for de 44-årige rapperes fælles anpartsselskab HND, så steg omkostningerne til selskabets to medarbejdere fra 6,6 mio. kr. i 2023 til 9,7 mio. kr. i 2024.

Faktisk var der i 2023 tre personer til at dele de 6,6 mio. kr., hvilket gør lønløftet i selskabet endnu mere markant.

Men der var også masser af knitrende pengesedler at gøre godt med.

Indtjeningen i HND var i 2024 på 17,3 mio. kr. og bundlinjen landede på godt 5,8 mio. kr.

I 2023 var overskuddet på næsten 10,8 mio. kr, så der er næsten tale om en halvering.

Alligevel kender Nik & Jay ikke til mådehold, når der skal uddeles bonus.

Duoen hæver 10 mio. kr. i udbytte. Fem millioner velfortjente kroner til hver.

Efter udbyttet er hævet, er egenkapitalen i HND 9,4 mio. kr.

Sponsoreret indhold