Kendte6. november 2020

Live fra "Vild med dans": Corona gør indtog

"Vild med dans" er for første gang blevet ramt af coronavirus, og det har medført store ændringer i programmet. Følg med live her!
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Coronavirus har gjort sit indtog i "Vild med dans", hvor to par udgår fra aftenens program, fordi de er i selvisolation. SE og HØR giver dig her alt fra den særlige udgave af danseshowet live!

Lummer dommer

Temperaturen steg flere grader, da Albert Rosin Harson og Jenna Bagge indtog dansegulvet i en rumba.

Særligt dommer Marianne Eihilt var helt vild med den unge skuespiller og hans sexede udstårling her til aften.

- Det er godt, at jeg ikke er 25 år yngre og skulle undervise dig i en Rumba, for det der var hot, lød det fra "Vild med dans"-dommeren.

Det fik hurtigt både Albert, Jenna, Christiane og de resterende dommere til at grine og gøre stemningen endnu mere lummer.

Labert lamselår

Sarah Grünewald har gjort det igen! Endnu en gang ligner den skønne dansechef en million.

Den 36-årige tv-skønhed er trukket i en farverig kjole lavet af designeren Morten Ussing - og hvilken kjole!

Blandt de mange blomster på kjolen er der også fundet plads til, at Sarah kan vise lidt hud. Det er der helt sikkert mange, der er glade for.

Se den flotte kjole her:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201106_vmd_6_straksbillede_151.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Sarah ser fantastisk ud som altid (Foto: Hanne Juul)

Silas Holst, Nukâka Coster-Waldau, Karina Frimodt og Janus Bakrawi er alle gået i selvisolation, efter de to professionelle danser har været i nær kontakt med en smittet. Det meldte TV 2 ud tidligere i dag.

Det har medført en række ændringer for aftenens program. Først og fremmest vil der i aften ikke væren nogen, der ryger ud af "Vild med dans".

Udover det får corona-situationen også konsekvenser på den lange bane. Finalen bliver nemlig ændret, så der nu kommer til at være fire par med i stedet for tre.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20201106_vmd_6_straksbillede_76.jpeg
 Foto: Hanne Juul

Heldigvis er Sarah Grünewald og Christiane Schamburg-Müller klar til at styre aftenens løjer (Foto: Hanne Juul)

Yderligere bliver det i aften ikke muligt for seerne at stemme på deres favoritpar.

Dommerne kommer til at give de syv dansende par karakterer, men de kommer ikke til at have indflydelse på konkurrencen i næste uge.

Underholdningsredaktør Thomas Richardt Strøbech satser på, at denne uges corona-kaos ikke får indflydelse for planlægningen af programmet.

- Efter planen afholdes finalen stadig den 19. december. Det kommer dog til at være med fire par i finalen og ikke tre par, da der i aften ikke stemmes et par ud.

Herunder kan du se, hvad de syv par skal danse i aften:

1) MERETE & THOMAS (RUMBA) - "VERSACE ON THE FLOOR"

2) WAFANDE & MIE (TANGO) - "DANMARK" Live med PETER A.G.

3) FAUSTIX & ASTA (PASO) - "I'M COMING HOME"

4) SARA & MORTEN (SLOWFOX) - "NÅR JEG BLIVER GAMMEL" Live med IDA CORR

5) ALBERT & JENNA (RUMBA) - "SLOW DANCING IN A BURNING ROOM"

6) EMILI & MADS (QUICKSTEP) - "A LITTLE PARTY NEVER KILLED NOBODY"

7) HILDA & MICHAEL (TANGO) - "HERNANDOS HIDEAWAY"

Sponsoreret indhold