Liv skal løfte arven efter verdensberømt cirkusdynasti: - Det tænker jeg ikke så meget over

LÆS OGSÅ: Skilsmisse under opsejling? Rygterne tager til om fyrst Albert og fyrstinde Charlene

Da hun første gang satte sine ben i manegen, var det efter megen overtalelse fra hendes far.

Hvad skulle en cirkusartist kunne lære hende om at ride?

Ikke desto mindre fik ponyerne hjemme i Silkeborg en uge fri, mens Liv P. Veiler tog i træningslejr hos den verdensberømte cirkusprinsesse Katja Schumann i Løkken i Nordjylland.

- De var i gang med en forestilling, da jeg kom herop. Jeg kiggede på de der geder, og jeg hørte det der musik, og jeg tænkte: “Hold op, jeg håber, den her uge går hurtigt. Hvad er det dog, jeg har meldt mig til?”, fortæller 21-årige Liv P. Veiler om sit første møde med Cirkusgården.

Der gik dog kun et kvarter, fra Liv havde hilst på Katja Schumann, til hun var helt solgt.

- Katja vidste mere om heste end nogen anden, jeg nogensinde havde mødt.

Efter en tid med pendling mellem barndomshjemmet i Silkeborg og Cirkusgården i Løkken, opgav Liv den pony, hun var i gang med at ride til og satsede med egne ord hele butikken.

Brænder for cirkus

Hun flyttede ind på gården, startede i gymnasiet og blev en del af ensemblet.

I den biografaktuelle dokumentar “En plads i manegen” følger man 76-årige Katja Schumann og hendes unge protegé, som hun forsøger at overlevere al sin enorme viden om heste til.

Indtil Liv kom ind i billedet, var der ingen til at løfte arven efter Cirkus Schumann. Katjas voksne børn Katherine og Max indså tidligt, at det ville blive svært at leve af cirkus og fandt andre karriereveje.

Det anerkendte cirkusdynasti, som Katja er femte generation af, var i overhængende fare for at dø med hende.

Så kom Liv.

Det tog dog lang tid for Katja at finde ud af, om Liv virkelig brændte for cirkus, men hun kunne ret hurtigt se potentialet i hende.

- Liv var sjov at arbejde sammen med, kunne en masse ting, sagde aldrig nej og var med på den værste, så jeg tænkte: “Hold da kæft, det kan blive godt, det her”, fortæller Katja.

Målet med opholdet på Cirkusgården var til at begynde med ikke at gå i Katja Schumanns fodspor - det var derimod at blive bedre til at ride spring og dressur.

Da det rygtedes i ridesportskredsene, at Liv P. Veiler var begyndt at træne i et cirkus, blev hun drillet af sine konkurrenter.

- De siger, man ikke kan træne en konkurrencehest i manegen og ser ned på det, vi laver. Men så har vi sat os ét mål: Vi skal banke dem allesammen.

Modgangen blev med andre ord forvandlet til benzin på drivkraftens bål, og i dag er Liv P. Veiler i fuld gang med at dekorere væggene på Cirkusgården med rosetter, hun er blevet præmieret med til diverse konkurrencer og stævner.

For de andre tager fejl, når de siger, man ikke kan træne en ridehest i en cirkusmanege.

Hesten får nogle andre egenskaber, når den bliver trænet i den lille manege, som kun måler 10 meter i diameter. Den lærer at lave hurtigere og skarpere vendinger, fordi den er vant til at træne på meget mindre plads end på de traditionelle træningsanlæg.

- De andre har ikke en chance, når jeg giver den gas, lyder det selvsikkert fra den unge cirkusartist og rytter.

Det er dog hændt en gang eller to, at hendes hest har lavet et cirkusnummer til konkurrencer.

- Nogle gange, når vi har været rundt i en hurtig vending, så har hesten lavet en pirouette, vi måtte jo bare fortsætte med resten af banen, og modtage de fire fejl, som man får for at krydse sit eget spor.

- Når man så ser resultatlisten, er man, trods pirouetten, stadig 2 sekunder hurtigere end vedkommende der vandt, så har man godt nok en lang næse, siger hun og griner.

Knokler for succes

Katja er ikke længere i tvivl om, hvorvidt Liv P. Veiler har interessen, passionen og hvad der ellers skal til for at løfte arven efter Cirkus Schumann.

Hun står troligt op klokken 6 hver morgen, snører løbeskoene og snupper fem kilometer i rask trav. Bagefter er det hestenes tur. Nogle gange er der ni, der skal trænes - i andre perioder færre, men der er altid nok at lave.

Uden for cirkussæsonen gælder det spring og dressur. Når foråret vender tilbage, skal der tænkes i en ny cirkusforestilling, og derimellem tjener hun penge på at have heste i træning.

Hun er booket et helt år frem, så der er nok at lave hver dag hele året. Fyraften indtræffer ikke før ved 21-22-tiden. Næste dag er det om igen.

Men hun er, ligesom sin læremester, drevet af passion.

- Jeg drømmer om at fortsætte her. Virkelig! Jeg drømmer om, at jeg kan blive ved med at arbejde her og lave det, jeg elsker allermest. Og det er at være foran publikum, komme ind med hestene, lave lidt fis og ballade og få folk til at grine og vise noget fedt, man har trænet på virkelig længe.

At løfte arven fra det anerkendte cirkusdynasti, som blev stiftet i 1813, kan synes som en tung opgave. Men det rører ikke den unge protegé.

- Det tager jeg helt stille og roligt. Det er ikke noget, jeg tænker allermest over, lyder det fra den sindige jyde.

"En plads i manegen" havde biografpremiere i går, tirsdag. Du kan se alle billederne fra gallapremieren i galleriet herunder: