Kendte8 timer siden

Lissa Paustian i chok: Bad Podimo fjerne Andreas’ afsnit

Stod det til Lissa Paustian var Andreas' afsnit i "Spotlight" aldrig kommet ud, det fortæller hun til SE og HØR
I et interview med SE og HØR på Roskilde Festival tager Lissa Paustian bladet fra munden - både om den nyfundne kærlighed og dramaet med ekskæresten Andreas
 . Video: Søren Jul Lamberth / Journalist: Frederikke Stage

LÆS OGSÅ: Lissa Paustian afslører: Har scoret ny mand efter bruddet med Andreas

Lissa Paustian og Andreas Holm fandt kærligheden under den sri lankanske sol i "Bachelorette", hvor de datede foran rullende kameraer.

Men i foråret gik forholdet i opløsning – og indtil nu har ingen af dem fortalt offentligheden, hvad der gik galt.

I et ærligt Instagram-opslag kort efter bruddet fortalte Lissa dog, at hun var blevet "efterladt i chok."

Efter flere måneders tavshed tager Andreas nu bladet fra munden i podcasten ”Spotlight”, hvor han fortæller sin oplevelse af at gå igennem et brud som offentlig person, og udtrykker sin utilfredshed med ordlyden i Lissas opslag.

Da SE og HØR møder Lissa Paustian på Roskilde Festival, lægger hun ikke skjul på sin forbløffelse over Andreas’ udmelding.

Ifølge den tidligere bachelorette forsøgte hun faktisk at få podcastafsnittet stoppet, men uden held.

- Det kom som et lyn fra en klar himmel, at han havde brug for at gå ud og sætte ord på nogle ting, som for mig var rigtig privat. Det synes jeg er ærgerligt, og det blev jeg skuffet over.

- Jeg ville helst gerne have haft, at afsnittet ikke kom ud, siger Lissa Paustian, der fik et nej, da hun spurgte Podimo, om de kunne lade være med at publicere afsnittet.

Til SE og HØR fortæller hun også, at der var dele af Andreas’ fortælling, hun ikke kunne genkende – og at de efterfølgende er blevet redigeret væk.

Selvom Lissa er ærgerlig over, at afsnittet nu er ude i offentligheden, så er hun kommet videre, og det har hun været i lang tid, fortæller hun til SE og HØR.

- Det med Andreas er et overstået kapitel. Det er bare ærgerligt at bruge tid på et brud, jeg for længst har kaperet.

Lige nu svæver Lissa på en lyserød sky, og bor i camp med hendes nye flirt på Roskilde Festival.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Podimo.

Se hele interviewet øverst i artiklen, hvor Lissa fortæller om sin nye fyr.

Sponsoreret indhold