Kendte2. december 2021

Lise Rønne har ryddet op i sine venskaber: - Jeg kan ikke holde den sætning ud

Den populære tv-vært har med alderen indset, at man ikke behøver at dyrke alle relationer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I 2002 lærte Danmark Lise Rønne at kende, da hun bragede gennem tv-skærmen i musikprogrammet "Boogie".

Senest har hun også indtaget danskernes fredag aften med sin tilstedeværelse i "Vild med dans", og de fleste føler nok, at de kender den 43-årige tv-vært og bognørd som både smilende og imødekommende.

I et stort interview med ALT for damerne afslører Rønne dog, at hun med alderen har lært at mærke sine egne behov og være mere ligeglad med, hvad andre tænker om hende.

Det har blandt andet gjort, at hun har ryddet op i sin vennekreds og prioriterer de relationer, der gør hende "gladere, større og sjovere".

Over for ALT for damerne afslører Lise Rønne også, at hun i forbindelse med oprydningen er stoppet med at sige én bestemt sætning:

- Lad os drikke en kop kaffe en dag. Jeg kan ikke holde den sætning ud. Vi ved jo godt alle sammen, at vi ikke får drukket den kop kaffe. Man behøver ikke have alle mulige relationer bare for at have dem. Det er i stedet noget med at gå med det, som man kan bruge til noget i sit liv, fortæller den rutinerede tv-vært til ugebladet.

Sponsoreret indhold