Kendte6. januar 2023

Lisa Rinna afslører: - Jeg er færdig!

Den amerikanske kendis er færdig med populært realityprogram efter otte sæsoner
Lisa Rinna er færdig med realityprogram efter otte sæsoner.
Lisa Rinna er færdig med realityprogram efter otte sæsoner.
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Otte sæsoner.

Det var, hvad det blev til for Lisa Rinna i ”The Real Housewives of Beverly Hills”.

Den 59-årige kendis er nemlig færdig med programmet.

Det afslører hun i en officiel udtalelse til People Magazine.

- Det har været otte sjove år, og jeg er spændt på, hvad fremtiden bringer, siger hun til det amerikanske medie.

Lisa Rinna og Bravo, som står bag programmet, var angiveligt enige om, at otte sæsoner var nok for den 59-årige skuespillerinde.

Hendes kontrakt udløb efter sæson 12, og ingen af parterne ønskede efter sigende at forny den.

Lisa Rinna første medvirken i realityprogrammet var i sæson fem tilbage i 2014.

Det er endnu uvist, hvem der vil medvirke i den kommende sæson af ”The Real Housewives of Beverly Hills”, da det endelige cast ikke er blevet offentliggjort.

Sidste sæson bestod - udover Lisa Rinna - af navne såsom Kyle Richards, Erika Jayne, Dorit Kemsley og Garcelle Beauvais.

Sponsoreret indhold