Kendte13. juli 2022

Lisa Marie Presley med hjerteskærende hyldest til afdød søn

Elvis Presleys 27-årige barnebarn blev på tragisk vis fundet død for to år siden. Nu mindes hans mor ham på årsdagen
Lisa Marie Presley og Benjamin Keough
Lisa Marie Presley fotograferet sammen med sønnen i 2015.
 Foto: MEGA

Kun 27 år gammel valgte Lisa Marie Presleys søn, Benjamin Keough i juli 2020 på tragisk vis at gøre en ende på sit eget liv.

Han blev fundet liggende død i sit eget palæ i Calabasas i Los Angeles, og siden kunne verdens nyheder beskrive, hvor “sønderknust” Lisa Marie var over sin søns alt for tidlige død.

Han blev siden på smuk vis begravet ved siden af sin morfar, Elvis Presley.

Nu kan Lisa Marie, 54, på rørende vis mindes sin søn på toårsdagen for den tragiske hændelse. Det gør hun på sin Instagram-profil, hvor hun har delt et billede af en matchende tatovering, de to i sin tid fik sammen.

– På mors dag for mange år siden, der fik min søn og jeg disse matchende tatoveringer på vores fødder. Det er en evighedsknude. Den symboliserer, at vi for evigt vil være forbundet, indleder hun og fortsætter:

– Vi valgte det meget bevidst for at repræsentere vores evige bånd og kærlighed til hinanden, slutter hun efterfulgt af en trist smiley.

Artiklen fortsætter under opslaget

Benjamins søster, Riley Keough kunne ligeledes sende en rørende tanke afsted mod sin bror.

– Der går ikke en time, hvor jeg ikke tænker på dig. Det er allerede to år siden, men jeg forstår stadig ikke, at du ikke er her længere, skriver hun blandt andet.

Artiklen fortsætter under opslaget

Udover sønnen Benjamin og datteren Riley, så er Lisa Marie desuden mor til de 13-årige tvillinger Finley og Harper.

Sponsoreret indhold