Kendte23 timer siden

Linse Kesslers søster har overtaget værtshuset Café Haraldsborg

Det er Linse Kesslers søster Tine Hartlev, der er den nye ejer af det legendariske værtshus, Café Haraldsborg på Bryggen
Det er Linse Kesslers søster Tine Hartlev, som er den nye ejer af det legendariske værtshus, Café Haraldsborg på Bryggen.  
Det er Linse Kesslers søster Tine Hartlev, som er den nye ejer af det legendariske værtshus, Café Haraldsborg på Bryggen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Alle, der har set TV-hittet "Familien fra Bryggen" om Linse Kessler og hendes familie, kender Café Haraldsborg.

Her havde Linses mor, Ann Patricia "Mopper" Christiansen sit stamsted.

Og nu er der sket et ejerskifte på det ikoniske værtshus på Islands Brygge.

Café Haraldsborg skiftede tidligere i år ejer, for efter 30 år gik Peter Rex på pension og overlod stedet til datteren Tine Hartlev og hendes ægtefælle, Laurent.

Og Tine Hartlev er Linse Kesslers søster. De to har samme far.

Efter at Tine overtog Café Haraldsborg, gav hun værtshuset en makeover.

– Vi brugte hele januar på at renovere værtshuset, og så åbnede vi i februar. Folk har taget så godt imod mig, men jeg har også mistet nogle af stamkunderne, fordi det er blevet et røgfrit værtshus, fortæller Tine til SE og HØR.

Linse springer ud som krimiforfatter

Da SE og HØR for nylig mødte Linse Kessler på Café Haraldsborg, var det søsteren Tine, der stod bag baren i det nyrenoverede værtshus.

Linse Kessler kiggede forbi Café Haraldsborg på Islands Brygge, hvor hendes søster Tine Hartlev er den nye ejer.
Linse Kessler kiggede forbi Café Haraldsborg på Islands Brygge, hvor hendes søster Tine Hartlev er den nye ejer.
 Foto: Kaspar Wenstrup

De to søstre fik en snak om Linses nye krimi "Liget ved Langebro", som dronningen af Bryggen udgiver sammen med bestsellerforfatteren Lukas Birch.

Café Haraldsborg danner nemlig kulisse i krimien, og måske har Tine også fået en lille rolle i fiktionsbogen.

Linse Kessler og Lukas Birch er nyt krimi-makkerpar. De har skrevet "Liget ved Langebro", som udkommer 29. september.
Linse Kessler og Lukas Birch er nyt krimi-makkerpar. De har skrevet "Liget ved Langebro", som udkommer 29. september.
 Foto: Kaspar Wenstrup

I næste uges SE og HØR kan du læse et stort interview med Linse Kessler og Lukas Birch.

Sponsoreret indhold