Kendte31. marts 2020

Linse får fødselsdagsoverraskelse af hele familien

Hele familien i form af datteren Geggo, svigersønnen Cengiz og barnebarnet Alba var dukket op for at fejre Linses fødselsdag med manér
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-20_kl._10.40.29.png
 Foto: Mikael Rieck

Linse Kessler kan i dag fejre sin 54-års fødselsdag, og det skulle hun naturligvis ikke gøre helt alene.

Derfor havde datteren Stephanie "Geggo" sørget for at fødselaren fik sig en ægte fødselsdagsfest på trods af coronakrisen.

Oprindeligt var der arrangeret en noget større fest for fødselsdagsbarnet, men grundet coronakrisen har familien været nødt til at lave om på de planer.

- Vi kunne ikke rigtigt fejre hende som ellers planlagt. Hun havde egentlig planlagt en fest med udklædning, men because lockdown kunne det ikke rigtigt lade sig gøre, skriver Geggo på Instagram.

- Med os havde vi veganske flødekartofler, en snasket chokoladekage, gave og en buket lyserøde liljer. Tillykke mor - jeg elsker dig meget højt.

Datteren Alba lod dog ikke sit fødselsdagskostume gå til spilde, og hun var derfor nydeligt klædt ud i det, der ligner et tomatkostume.

På Instagram deler Geggo tre søde billeder af det lille fødselsdagsarrangement:

Sponsoreret indhold