Kendte2. juni 2025

Linni Meister kaldt til ny afhøring i Marius-sagen

Linni Meister endte tidligere på året i centrum af Norges mest omtalte politisag om papprinsen Marius Borg Høiby. Nu skal hun afhøres igen
Hele Marius Borg Høiby-sagen startede tilbage i 2024. Han er stadig i gang med at blive efterforsket af politiet.
Hele Marius Borg Høiby-sagen startede tilbage i 2024. Han er stadig i gang med at blive efterforsket af politiet.
 Foto: Lise Aserud/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Medie: Tv-profil raser mod Marius efter rejse til København

Torsdag skal den norske tv-personlighed Linni Meister til endnu en afhøring i Marius Borg Høiby-sagen, som fortsat efterforskes, og som fylder ekstremt meget i Norge.

Hun har i et norsk tv-interview fortalt, at hun ikke ved, hvorfor politiet ønsker at afhøre hende igen, men hun er spændt på, hvad der kommer frem.

Det skriver SE og HØR Norge.

– Jeg skal til et nyt forhør på torsdag. Sagen er stadig i gang, men mere end det ved jeg ikke. Jeg er meget spændt på det forhør, jeg skal til på torsdag, fortæller hun ifølge mediet.

Sagen har været en enorm belastning for Linni, som forsøger at holde fokus på hverdagen, selvom opmærksomheden og alvoren er svær at håndtere, fortæller hun.

Fra ven til fjende

Linni Meister blev en del af sagen tilbage i februar i år.

Dengang kom det frem, at politiet angiveligt lagde beviser frem, der viste, at den norske kendis var blevet udsat for et seksuelt overgreb af Marius Borg Høiby på Skaugum, som er officiel residens for kronprinsen af Norge og hans kone, tilbage i 2018.

Chokket var totalt, da Linni Meister blev konfronteret med bevismaterialet. Indtil da troede Linni blot, at hun skulle give sin vurdering af sin gode ven Marius til politiet.

Her ses Linni Meister sammen med Marius Borg Høiby. Indtil for nyligt troede hun, de var gode venner.
Her ses Linni Meister sammen med Marius Borg Høiby. Indtil for nyligt troede hun, de var gode venner.
 Foto: Privat

Hun forklarede, at hun altid havde opfattet det som en ganske almindelig og hyggelig social sammenkomst dengang. Kontrasten mellem hendes egen opfattelse og det bevismateriale, politiet fremlagde, var derfor rystende.

Sponsoreret indhold