Kendte30. august 2025

Line Baun Danielsen i kræftchok: Ikke første gang den er gal

Den kendte tidligere TV 2-vært skal leve med en hverdag som syg, hvilket hun også tidligere har prøvet - denne gang er det bare meget værre end sidst
- Jeg er så heldig at bo i et land, hvor der er kort fra diagnose til behandling, fortæller Line Baun Danielsen, der siden 25. juni har vidst, at hun har fået kræft.
- Jeg er så heldig at bo i et land, hvor der er kort fra diagnose til behandling, fortæller Line Baun Danielsen, der siden 25. juni har vidst, at hun har fået kræft.
 Foto: Niels Hougaard

LÆS OGSÅ: Line Baun Danielsen tager stor beslutning

Det skulle have været en glædens dag, hvor Line Baun Danielsen kunne fejre, at det var 29 år siden, at hun blev mor for første gang.

Men 25. juni blev i 2025 en trist dag for den tidligere TV2-vært med det ellers så lyse sind.

Det blev dagen, hvor hun fik den melding fra lægen, som ingen kvinde ønsker: Du har kræft i brystet.

Mindre end to uger senere lå hun på operationsbordet og fik fjernet to ondartede knuder og to lymfer.

Det var næppe den fødselsdag, som ældstesønnen  Emil Baun Bartram   havde håbet på, da han fyldte 29 samme dag, som hans mor fik en hård besked fra lægen.
Det var næppe den fødselsdag, som ældstesønnen Emil Baun Bartram havde håbet på, da han fyldte 29 samme dag, som hans mor fik en hård besked fra lægen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Den dramatiske nyhed deler Baun selv på Facebook, hvor hun også fortæller, at hun nu er gået i gang med tre ugers strålebehandling – men undgår kemoterapi.

- Jeg har som andre i samme situation været igennem en følelsesmæssig rutschebanetur. Været bange. Ked af det. Træt. Haft og har stadig bivirkninger fra operationen.

-Men den uvurderlige støtte og hjælp jeg har fået fra mine nærmeste venner, veninder familie og ikke mindst mine drenge har holdt mig oppe de sidste par måneder, skriver den 63-årige tv-darling.

Skriver igen

Det er desværre ikke første gang, at den tidligere nyheds- og sportsvært kæmper med helbredet. Tidligere har hun været sygemeldt i et halvt år med stress, og hun lider af den kroniske leversygdom PBC.

I tre årtier var Baun ansigtet på den ene store tv-satsning efter den anden, bl.a. det gamle ”Go’morgen Danmark” sammen med folk som Jes Dorph-Petersen, Cecilie Frøkjær og Ole Stephensen.
I tre årtier var Baun ansigtet på den ene store tv-satsning efter den anden, bl.a. det gamle ”Go’morgen Danmark” sammen med folk som Jes Dorph-Petersen, Cecilie Frøkjær og Ole Stephensen.
 Foto: Kaspar Wenstrup

For fem år siden gik hun også til lægen med bekymringer om en knude i sit bryst. Dengang var det falsk alarm, men det fik hende heldigvis ikke til at ignorere tegnene, da nye knuder viste sig.

Nu arbejder hun på at komme på fode igen, og er godt i gang med at holde sin fysiske form intakt – og desuden sætte sig ved tasterne.

- Jeg har besluttet at bruge min situation til noget positivt. Jeg puster nyt liv i min blog ”På bloggen med Line”, hvor jeg vil dele den viden, jeg har nu indsamlet om brystkræft: Om årsager, behandling, forebyggelse, tanker, frygt og de oplevelser jeg selv har haft med systemet på godt og ondt.

- Ikke for at få medfølelse – men for at give vigtig viden videre og skabe debat, skriver journalisten.

Efter tre ugers strålebehandling venter der Line medicinsk behandling.
Efter tre ugers strålebehandling venter der Line medicinsk behandling.
 Foto: Mikael Rieck

Sponsoreret indhold