Lindsay Lohan sagsøgt: Skylder to millioner
Tilbage i 2014 skulle den 34-årige skandale-skuespiller Lindsay Lohan angiveligt have skrevet under på en kontrakt hos bogforlaget HarperCollins.
Planen var, at Lohan skulle skrive en bog om sig selv, og sit lettere hårde liv som børnestjerne og senere misbrug, og at den skulle være klar til udgivelse i maj 2015.
Men forlaget så aldrig nogen bog.
Forlaget valgte derfor at ændre datoen til marts 2017, for at give ”Forældrefælden”-skuespilleren en chance mere for at gøre bogen færdig, og de betalte hende endda 365.000 dollars i forskud, hvilket svarer til mere end to millioner danske kroner.
Derfor har forlaget nu valgt at sagsøge skuespilleren i håbet om at få den store sum tilbage i hænde.
Ifølge dokumenter, som TMZ har fået fingrene i, så lyder det, at Lohan ikke nåede deadlinen, og at hun aldrig nogensinde sendte sit manuskript til HarperCollins.
Livet har ikke altid været nemt for Lindsay Lohan, og nu har hun endnu et stævnemøde med retten. Foto: MEGA
Dokumenterne afslører, at forlaget derfor valgte at droppe aftalen, og at de skulle have informeret stjernen om det i september 2018, og at de derfor skulle have deres penge tilbage.
Om Lohan nogensinde fik den besked, vides dog ikke – men pengene er i hvert fald aldrig kommet tilbage på den rette konto.
Derfor har HarperCollins nu altså sagsøgt stjernen for at få pengene tilbage inklusive renter og advokatsalær.
TMZ har forsøgt at få en kommentar fra Lohan, men de har i skrivende stund endnu ikke hørt tilbage på misæren.