Kendte 4. juni 2020

Lili Reinhart springer ud som biseksuel

Den unge skuespiller Lili Reinhart afslører, at hun er biseksuel
Foto: MEGA

Lili Reinhart er sprunget ud som biseksuel. Det afslører den 23-årige "Riverdale"-stjerne på Instagram onsdag aften.

- Selvom jeg aldrig har annonceret det offentligt før, så er jeg en stolt, biseksuel kvinde, skriver Lili på sin Instagram-profil.

I samme opslag opfordrer hun også sine følgere til at deltage i en demonstration for "Black Lives Matter"-bevægelsen, der blev arrangeret for West Hollywood LGBTQ+ i Santa Monica. 

- Og jeg vil deltage i protesten i dag. Kom, og vær med, skriver hun. 

Lili Reinhart er for nyligt blevet single efter at have datet sin "Riverdale"-kollega Cole Sprouse i tre år. 

Parret har dog ikke selv bekræftet, at de er gået fra hinanden til trods for, at flere medier har rapporteret om bruddet. 

 

 

 

 

 

 

 

Sponsoreret indhold