Lila Moss chokerer: Hvad sker der for hendes tånegle?!

Lila Moss, 19, er efterhånden ved at skabe sig sit eget navn inden for modelbranchen.
For nok er hun Kate Moss' datter, men det er bestemt ikke lig med, at hun ikke selv kan trække overskrifter.
Senest er det hendes optræden i det yderst omtalte Perfect Magazine, der har vakt opsigt.
På sin Instagram har hun takket magasinet for, at hun må optræde på deres sider, men billede nummer to i fotokarrusellen er noget "tåkrummende".
Her ser man nemlig hendes tånegle, der ikke ligefrem inviterer til, at hun hopper i nylonstrømper eller går i lukkede sko.
Klik på pilen for at se billedet af de opsigtsvækkende fødder
Modeldatterens tånegle er lange og spidse og lakeret i en højrød farve.
Det er væltet ind med kommentarer, der ikke ligefrem er begejstret for den utraditionelle pedicure.
– Hvordan vil du gå med strømper med de negle?, spørger en følger.
– Det er lige før, man skærer sig på dem, lyder det fra en anden.
Det er ikke første gang, Perfect Magazine skaber røre: Deres forsidemodel Nicole Kidman chokerede på forsiden med nogle yderst veltrænede overarme.