Kendte10. august 2023 (opd. 10. august 2023)

Lil Tay annonceret død: Nu betvivler tidligere manager familiens besked

Den 14-årige SoMe-sensation Lil Tay blev i går annonceret død, men flere ting indikerer, at det måske ikke er tilfældet
Onlinesensationen Lil Tay er død, meddeler familien.
Onlinesensationen Lil Tay er død, meddeler familien.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: SoMe-sensationen Lil Tay er død: Blev kun 14 år

Det trak overskrifter, da Lil Tays familie i går på hendes Instagram-profil kunne meddele, at hun pludseligt var gået bort.

Flere medier rapporterer dog nu, at det måske ikke kan være tilfældet, da det fra flere sider menes, at familiens besked måske ikke kan være sand.

I en e-mail til Daily Mail forklarer Lil Tays tidligere manager, Harry Tsang, at han stadig er ude at stand til "definitivt at be- eller afkræfte" dødsfaldet.

– Situationen kræver forsigtige overvejelser og respekt for parterne, der er involveret, forklarer han om den mystiske annoncering af dødsfaldet.

Daily Mail har været i kontakt med politiet i både Vancouver, hvor Lil Tay er født, og Los Angeles, hvor hun boede til sin angivelige død, og ingen af instanserne har meldinger om, at hun skulle være død.

Over for New York Post har Lil Tays far heller ikke ønsket at kommentere, hvilket kun yderligere har bidraget til den store mystik.

På sociale medier florerer rygterne vidt og bredt om, hvorvidt Lil Tay, hvis borgerlige navn er Claire Hope, virkelig er død, eller om den tragiske annoncering er en form for syg spøg.

Ifølge Daily Mail hævder en bruger, der kalder sig for Jesse Ryan, at Lil Tay og hendes bror er døde i en bilulykke:

– Jeg var på stedet og kan bekræfte, at de (Lil Tay og broren, red.) døde sammen. På grund af et bilsammenstød. Broren kørte bilen, skriver brugeren på de sociale medier.

Sponsoreret indhold