Ligger død på bjerget: Kan ikke få fat i Laura Dahlmeiers lig

Mandag blev tyske Laura Dahlmeier ramt af et stenskred under en bestigelse af Laila Peak i Pakistan, og onsdag blev det bekræftet, at den tidligere OL-vinder har mistet livet i en alder af blot 31 år.
Hendes familie må dog vente på at få hendes lig hjem.
For selvom man via en overflyvning har været i stand til at identificere liget og erklære hende død, er vejret fortsat for farligt til, at det kan bjærges.
Det skriver Bild.
Inden helikopteren, som havde flyveforbud indtil tirsdag, fik lov til at gå i luften, forsøgte redningshold at nå op til hende, men altså forgæves.
Pakistans alpinklub fortæller, at de lige nu arbejder med de lokale myndigheder for at organisere "bjærgningsprocessen og for at ære Dahlmeiers minde i solidaritet med den internationale bjergbestigningsånd."
Før sin død gjorde Laura Dahlmeier det klart, at der i tilfælde af nødstilfælde, ikke skulle gøre nogle forsøge på at redde hende, hvis det var til fare for andre.
Den tyske OL-vinder var sammen med Marina Krauss, da ulykken skete. Krauss udsendte straks et nødsignal og forsøgte gennem flere timer at redde Dahlmeier, men måtte til sidst give op og fortsætte nedstigelsen af bjerget alene.