Kendte9 timer siden

Lige på grænsen? Naomi Campbell ankom i VILD kjole

Den 54-årige model ankom i en stor volumiøs kjole til Cannes Film Festival, men hun brød angiveligt ikke det nye regelsæt for dresscode
Naomi Campbell during the Fuori red carpet at the 78th annual Cannes Film Festival at Palais des Festivals on May 20, 2025 in Cannes, France. Photo by Jerome Domine/ABACAPRESS.COM
Naomi Campbell ankom i en overdådig kjole, da hun skulle til premiere på "Fuori" under Cannes Film Festival.
 Foto: Domine Jerome/Abaca/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Cannes Film Festival tilføjer regel: Slut med nøgenhed på den røde løber

Alt er ikke som det plejer ved dette års Cannes Film Festival.

Arrangørerne bag den ikoniske festival har nemlig ændret reglerne for dresscode, så gæsterne ikke indikerer nøgenhed eller bærer volumiøse kjoler. Men selvom reglerne er ændret, er det tilsyneladende ikke alle, der har fået læst op på dem.

Tirsdag dukkede den 54-årige Naomi Campbell således op i en stor, overdådig kjole, der kan tænkes at være lige på grænsen.

Kjolen er fra luksusbrandet Dolce & Gabbana, og den er prydet med et enormt tylskørt, et guldkorset, blondedetaljer og massevis af funklende sten.

Naomi Campbell, Kilian Hennessy - Montée des marches du film " Fuori " lors du 78ème Festival International du Film de Cannes, au Palais des Festivals à Cannes. Le 20 mai 2025 © Olivier Borde / Bestimage Red carpet for the movie " Fuori " during the 78th Cannes International Film Festival at the Palais des Festivals in Cannes, France. On may 20th 2025
Den britiske model mente angiveligt ikke, at hendes kjole var for voldsom til Cannes.
 Foto: Ritzau Scanpix

Selv om kjolen fylder en hel del på den røde løber, blev modellen dog ikke nægtet adgang.

Arrangørerne bag Cannes Film Festival har da heller ikke udpenslet, hvor grænsen går i forhold til kjolernes størrelse.

På filmfestivalens hjemmeside lyder det blot, at man kan risikere at blive afvist, hvis det kan blive kompliceret at tage plads i teatret.

- Voluminøst tøj, særligt med et stort slæb, der hindrer gæsternes korrekte trafikflow og komplicerer siddepladser i teatret, er ikke tilladt. Festivalens velkomstteams vil være forpligtet til at forbyde adgang til den røde løber for personer, der ikke overholder disse regler, står der.

Det er dog den eneste indskærpelse, som Cannes Film Festival har præsenteret i forbindelse med gæsternes tøjvalg i år.

"Nøgenhed" er nemlig ligeledes gjort forbudt, og derfor skal gæsterne tænke sig ekstra godt om, inden de dukker op i en vovet netkjole.

Filmfestivalen i Cannes 2025

Sponsoreret indhold