Kendte23. juli 2021

Lige løsladt fra fængslet: Hayden Panettiere tilbage hos eks’en

Det er kun få måneder siden, det blev klart, at Brian Hickerson skulle bag tremmer, efter at have været voldelig overfor skuespillerinden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hayden_panettiere.jpg
 Foto: MEGA

For bare kort tid siden kunne den 31-årige Brian Hickerson forlade fængslet, efter at have afsonet de 45 dage, han blev dømt til tilbage i april måned.

Dommen kom i kølvandet på hans brud med skuespillerinden Hayden Panettiere sommeren 2020, efter en ganske turbulent valentinsdag, der resulterede i, at den 31-årige ”Nashville”-stjerne ansøgte om et polititilhold mod ham.

Men trods et voldsomt forhold, der altså endte med en fængselsdom for Hickerson, så lader det til, at Panettiere alligevel ikke helt har opgivet eks’en.

Det skriver US Weekly, der kan berette, at de to sås så sent som i søndags, den 17. juli og igen få dage senere.

Ifølge insideren valgte ekskæresterne at tage ind og se en NBA-kamp sammen og efterfølgende blev de intime under en omgang linedance.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega753508_001.jpg
 Foto: MEGA

Trods fængselsdom, så lader det til, at skuespillerinden er der for eks'en. Foto: MEGA

Vil tilgives

Til E! News kunne Hickerson dog selv efterfølgende afkræfte, at der er tale om, at de to er ved at finde sammen som kærester igen.

- Bare for at præcisere, så fik jeg mig en øl, mens Hayden ikke drak noget. Vi tog til en ny Texas-inspireret restaurant, og da jeg er stor fan af country-musik, så nød vi også lidt linedance. Hayden og jeg er ikke sammen igen, men vi prøver at arbejde på at bygge vores venskab op igen, lyder det fra ham.

Selv mener han, at det at mødes med sin eks er et skridt i den rigtige retning i forhold til at komme videre fra fortiden – og det lader til at Panettiere er villig til at hjælpe ham.

- Vi har en lang fortid sammen, og det første skridt jeg kan tage, for at komme videre som misbruger, er at rode bod på mine fejl. Og det er lige præcis det, som Hayden er storsindet nok til at lade mig gøre, forklarer han.

Anholdt flere gange

Parret nåede at være sammen i godt to år, inden det for alvor gik galt mellem dem. I løbet af tiden de var sammen som kærester, formåede Hickerson nemlig at blive anholdt flere gange.

I maj 2019 blev han anholdt første gang, efter mistanke om hustruvold. Han blev dog senere løsladt mod kaution.

Da der intet vidne var i sagen, blev den efterfølgende henlagt igen. Vidnet var dog Panettiere selv, men det kom senere frem, at Hickerson havde truet hende til at tie stille.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega259636_011_1.jpg
 Foto: MEGA

Parret på vej til restaunrantbesøg tilbage i 2018, da alt endnu var fryd og gammen. Foto: MEGA

I februar 2020 blev han anholdt igen, efter at have ”slået Panettiere med en knyttet næve i højre side af ansigtet”.

Allerede i juni måned samme år skulle han igen have forsøgt at få skuespillerinden til at holde munden lukket. Denne gang åbnede hun dog ganske ærligt om op parrets voldelige forhold kort tid efter, de besluttede at gå fra hinanden.

I april blev han så idømt 45 dage bag tremmer, hvoraf han på daværende tidspunkt allerede havde afsonet de 12 af dem.

Sponsoreret indhold