Kendte6 timer siden

Ligdele fundet foran Taylor Swifts hjem: Frygter seriemorder er på spil

En menneskeknogle er blevet fundet blot 500 meter fra popstjernens luksuriøse hjem i delstaten Rhode Island
Der er blevet fundet ligdele tæt på Taylor Swifts hus i Rhode Island.
Der er blevet fundet ligdele tæt på Taylor Swifts hus i Rhode Island.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis Taylor Swift ikke har lyst til at opholde sig i sit hjem i Rhode Island i øjeblikket, er det helt forståeligt.

Forleden blev der nemlig gjort en grusom opdagelse tæt på hendes hus.

Blot 500 meter fra sangerindens hjem blev der fundet en knogle, som, polititet mener, stammer fra et menneske, og de lokale frygter nu, at der er en seriemorder på spil.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt People Magazine og E! Online.

Ifølge politiet er der højst sandsynligt tale om en knogle fra et ben. Knoglen er dog blevet afleveret til en retsmediciner, der skal lave den endelige vurdering.

Det uhyggelige fund blev gjort onsdag morgen.

Det var en af Taylor Swifts naboer i kvarteret, der ringede til politiet efter at have spottet knoglen.

Indtil videre har politiet ikke udtalt, at der skulle være sket en forbrydelse, men de lokale beboere frygter, at der er en seriemorder på spil, lyder det.

Det skyldes, at der i de seneste måneder er blevet gjort adskillige fund af ligdele rundt omkring i de nærliggende stater.

Fælles for de fleste er, at der har været tale om kvindelige ofre.

- Jeg kan slet ikke lade være med at frygte den teori, siger en kvinde ved navn Taylor Day, der bor i nabolaget, hvor knoglen blev fundet forleden.

- Jeg er helt sikkert på vagt og går ikke steder, hvor der er mørkt, eller jeg er alene. Jeg prøver bare at opholde mig i offentlighed og være parat, fortsætter hun.

På trods af beboernes frygt slår politiet dog fast, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem de mange sager, og at der ikke er en trussel mod offentligheden.

Sponsoreret indhold