Annonce
Kendte3. mar. 2025

Liam Paynes familie: Der er sket varig skade

Medierne har gjort stor skade på afdøde Liam Paynes familie, især hans lille søn, lyder det i et statement fra de efterladte
Liam Payne til Brit Awards i 2019.
Liam Payne til Brit Awards i 2019.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Se den rørende Liam Payne-hyldest til BRIT Awards 2025

Kort efter lørdagens Brit Awards, hvor Liam Payne blev hyldet på smukkeste vis, blev stemningen anderledes dårlig.

Der valgte stjernens efterladte nemlig at udsende en pressemeddelelse med en sønderlemmende kritik af pressen, der dækkede hans alt for tidlige død.

Det skriver Sky News.

Liam Payne var blot 31 år gammel, da han faldt fra en hotelbalkon i Argentina, og døde af sine kvæstelser. I de kommende dage og uger blev dødsfaldet dækket intenst af medier i hele verden, men medierne gik over grænsen, skriver de efterladte.

Karen og Geoff Payne gennemlevede en hver forælders mareridt, da de i november måtte begrave deres søn.
Karen og Geoff Payne gennemlevede en hver forælders mareridt, da de i november måtte begrave deres søn.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Den konstante medieopmærksomhed og spekulationer, der har fulgt processen, har påført familien ubeskrivelige og varige skader, især Liams søn, som prøver at bearbejde følelser, som ingen syvårig bør opleve, står der i pressemeddelelsen.

Annonce

Familien skriver desuden, at man accepterer en appeldomstols afgørelse om, at ingen kan stilles til ansvar for hans død.

To personer er dog fortsat sigtet for at levere stoffer til Payne, som havde både stoffer og alkohol i blodet ved sin død. De to personer risikerer fængsel i op til 15 år.

Her er hele pressemeddelelsen fra Liam Paynes efterladte

Liams død var en ubeskrivelig tragedie. Dette er en tid med enorm sorg og smerte for dem, der kendte og elskede ham.

Liam burde have haft et langt liv foran sig. I stedet har Bear mistet sin far, Geoff og Karen har mistet deres søn, Ruth og Nicola har mistet deres bror, og alle Liams venner og fans har mistet én, de holdt meget kært.

Vi forstår, at efterforskningen af Liams død var helt nødvendig, og familien anerkender det arbejde, der er blevet gjort af de argentinske myndigheder. Familien accepterer dog Appeldomstolens beslutning om at droppe alle anklager.

Den konstante medieopmærksomhed og spekulationer, der har fulgt processen, har påført familien ubeskrivelige og varige skader, især Liams søn, som prøver at bearbejde følelser, som ingen syvårig bør opleve.

Familien har altid ønsket privatliv til at sørge og beder om at få plads og tid til at gøre det.

Denne weekend, ved Brit Awards, blev Liam husket for sit enestående bidrag til britisk musik og for sin brede, positive indflydelse på millioner af hengivne fans verden over.

Vi deltog i fejring af hans liv og vil for evigt huske den glæde, hans musik bragte til verden.

Liam, du er elsket og savnet.

Annonce

Sponsoreret indhold