Kendte 27. februar 2020

Liam Payne er blevet single

Forholdet til Maya Henry er slut efter blot seks måneder
Foto: MEGA

Så er der godt nyt til alverdens kvinder, hvis Liam Payne lige er sådan en sag, man leder efter.

Sangeren er nemlig blevet single efter et halvt års kæresteri med modellen Maya Henry. 

Parret begyndte at date sidste år og blev første gang spottet holde hånd på en romantisk date i august 2019. Men nu bliver der altså ikke længere holdt i hånd. 

Det britiske medie The Sun skriver, at Liam til et event for nylig blev overhørt sige, at han nu var blevet single igen. 

En kilde tæt på parret fortæller, at det bestemt ikke kommer som en overraskelse, at de to er gået fra hinanden: 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Tingene mellem Liam og Maya havde været lidt ustabile på det sidste, og så besluttede de at sige stop. 

- Han havde ekstremt travlt sidst på året, og da han endelig stoppede, kunne de begge genoverveje præcis, hvad det var, de ville. 

Det tidligere One Direction-medlem har en søn med sangerinden Cheryl Cole. Parret gik fra hinanden i 2018 efter mere end to år sammen.

Sponsoreret indhold