Kendte17. juni 2008

Lesbisk lykke: Endelig gift

For to kvinder, der har været sammen i 55 år, er drømmen endelig blevet til virkelighed
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/lesbiskbryllup2-jpg.jpg

Nu er det endelig blevet muligt for homoseksuelle at blive gift i staten San Fransico, og det vil 84-årige Phyllis Lyon og 87-årige Del Martin benytte sig af. I dag mandag kan de sige "ja" til hinanden på rådhuset.

Parret har kendt hinanden i 55 år, og mener det er på tide, de får papirer på hinanden.

- Jeg elsker dig, siger Phyllis.

- Jeg elsker også dig, svarer Del med det samme.

Det ældre kommende ægtepar har selv gået forrest i kampen for homoseksuelles rettigheder. I 2004 blev de således gift på det selvsamme rådhus, af den selvsamme borgmester, selv om det ikke var juridisk gældende. Meningen var at få fokus på problemet, og det må siges at være lykkedes. Kvinderne drak deres morgenkaffe, da Phyllis hørte de gode nyheder i radioen og løb straks over og krammede sin elskede Del. I dag bliver de så lovformeligt gift og holder efterfølgende en lille reception for den nærmeste familie og venner.

Da parret som unge lærte hinanden at kende i starten af 50'erne, kunne de risikere at blive fyret fra jobbet, arresteret eller komme i eletrochok-terapi for deres forbudte kærlighed.

Sponsoreret indhold