Kendte24. marts 2022

Leona Lewis jubler: Venter sit første barn

Den tidligere "X Factor"-stjerne Leona Lewis er gravid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega814713_001.jpg
 Foto: MEGA

- Jeg kan ikke vente med at møde dig.

Sådan skriver "Bleeding Love"-sangerinden Leona Lewis i et opslag på Instagram.

Opslaget har den tidligere "X Factor"-stjerne krydret med et billede af sig selv, hvor hun fremviser en fin, rund mave.

Dermed er det sikkert at sige, at den 36-årige sangstjerne er gravid.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Faderen til Leona Lewis' kommende barn er hendes ægtemand, Dennis Jauch.

Det bliver parrets første barn.

Ifølge sangerindens opslag på Instagram er hun sat til at føde engang til sommer.

Dennis Jauch har også delt den glædelige nyhed og billedet af Leona Lewis på sine sociale medier, hvor han skriver følgende:

- Den største gave, jeg kunne have bedt om, kommer til sommer. Du er en skidelækker mor.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega479655_001.jpg
 Foto: MEGA

Leona Lewis får her lov til at smage sin ægtemands is. Foto: MEGA

Leona Lewis og koreografen Dennis Jauch, som er født i Tyskland, har været gift i knap tre år.

De har dannet par siden 2010, efter de mødtes på sangerindens "The Labyrinth"-turné, hvor Dennis Jauch var en af hendes backup-dansere.

De nåede at være kærester i otte år, før Jauch i 2018 friede. Året efter blev de gift i Italien.

Sponsoreret indhold