Kendte3. februar 2023

Leo er hjemme i kørestol: Vejer kun 46 kilo

Sussi er glad for at have gemalen hjemme igen – men den næste tid bliver en hård kamp med at tage på og samle kræfter, så han kan komme på benene igen
Sussi og Leo
Det næste lange stykke tid, skal Leo, 67, bruge på at genvinde kræfterne. – Jeg har ikke så meget appetit endnu, siger musikeren, som er blevet noget mindre i Sussis arme.
 Foto: René Schütze

LÆS OGSÅ: Stort galleri: Sussi og Leo igennem tiden

De seneste måneder er Leo Nielsen svundet ind – nærmest til skind og ben.

– Jeg tror, jeg vejer 46 kilo nu, afslører den legendariske og nu noget afkræftede musiker.

Hele efteråret var Leo dårlig og kastede op – og i midten af december måtte han kaste håndklædet i ringen og indlægges på sygehuset.

Leo
Den hjemmelavede jordbærgrød, som SE og HØRs fotograf havde med, gled nemt ned. – Den var rigtig god, roser Leo, hvis kampvægt lige nu er nede på 46 kilo.
 Foto: René Schütze

– Jeg har det godt nu, og det er dejligt at være hjemme.

De var søde deroppe, men det var ikke et sted, jeg brød mig om at være, siger Leo, som gennem hele forløbet har haft sin faste klippe Sussi ved sin side.

Når Sussi er ude

Og hjemme hos Sussi kæmper Leo for at genvinde appetitten, så han atter kan få sul på kroppen og komme på benene.

Sygdommen og de mange dage i sengen har gjort, at Leo ikke kan gå og er afhængig af en kørestol.

– Nu skal Leo tage på, så hans kræfter kan komme tilbage. Vi håber, han kommer til at gå igen, lyder det fra hustruen Sussi.

– Jeg kan godt stå, men jeg kan ikke gå, erkender Leo, som får hjælp af fysioterapeuter til at træne.

Derudover kommer der hjemmehjælp, som sørger godt for Leo.

Og det giver Sussi en tryghed, når hun fortsat skal ud og optræde.

Sussi og Leo
Lige nu er kørestolen Leos nødvendige transportmiddel. Han tror dog, at han kommer til at gå igen.
 Foto: René Schütze

– I weekenden er jeg væk i to dage, så der kommer de og hjælper ham op og giver ham morgenmad og på toilettet og med at få middagsmad og piller.

Det kommer de og gør flere gange om dagen, så der er masser af hjælp – og de er skidesøde alle sammen, roser Sussi.

Uundværlige partnere

Siden Sussi og Leo var 14 år har de været kærester, og siden da har de kun været væk fra hinanden i ganske kort tid.

De har spist sammen, grinet sammen, spillet sammen og sovet sammen – i mere end 50 år.

Sussi og Leo
– Jeg kan komme rundt i stort set hele huset, siger Leo. – Hvis du skal køre langt, må jeg skubbe bagpå, lover Sussi.
 Foto: René Schütze

Derfor er det også svært at forestille sig et liv uden hinanden.

– Da Leo lige var kommet hjem sagde han: “Jeg ved godt, det er mere besværligt for dig at få mig hjem, men jeg er altså glad for at komme hjem”, fortæller Sussi.

– Så sagde jeg til ham: “Du skal altså vide, jeg er også glad for, at du er kommet hjem, og der er også mange ting, som du kan hjælpe mig med”, smiler hun.

De seneste måneder har forsikret hende om, hvor meget det betyder for hende at have Leo ved sin side.

– Bare det, at jeg kan snakke med ham om nogle idéer. Og snakke med ham om, hvad jeg skal gøre ved nogle akkorder, som vi skal ændre i vores sange.

Så er Leo en god hjælp, pointerer Sussi.

Tom i hovedet

For hvis der er noget, Sussi og Leo er gode til, så er det at få skæve idéer og vende dem med hinanden.

Alt sammen blev sat på pause, mens Leo lå på sygehuset.

Leo
De næste måneder skal Leo bruge på træning og masser af mad, så han atter kan blive godt gående og få sul på den svage krop.
 Foto: René Schütze

– Der var helt tomt oppe i Leos i hoved. Han kunne ikke finde de tanker, som han plejer at have.

Der plejer at være et tankemylder, men der var helt stille i hans hoved, fortæller Sussi.

– Det kunne jeg ikke lide. Men det føles fint i mit hoved nu, og jeg har det godt, forsikrer Leo.

Sundere livsstil

Han glæder sig over, at han atter kan smutte rundt i huset og skrive på sine romaner og bruge sin computer. Og så håber han, det er slut med sygdom for nu.

– Jeg vil nok prøve at spise lidt sundere. Maven må ikke blive for hård, funderer Leo, som også sover meget bedre, efter han er tilbage i Sussis arme.

Sussi og Leo
– Bare det med at rejse sig op og sætte sig ned igen – og komme på toilettet – og fra rullestolen og over i en anden stol – det er i sig selv træning, siger Sussi.
 Foto: René Schütze

– Vi sover sammen i dobbeltsengen. Det er dejligt at sove sammen igen, siger Sussi.

Og så er ægteparret enige om, at de fremover vil være lidt hurtigere til at reagere, hvis Leo bliver dårlig.

– Det er jeg nok, hvis jeg kan mærke, det går galt igen – så vil jeg nok ikke vente så længe med at reagere, lover den noget lægeskræmte Leo.

Sponsoreret indhold