Kendte22. januar 2024

Lene Beier overrasker med tatovering: - Kunne ikk dy mig!

Den danske tv-darling har fået en hel særlig tatovering på underarmen
Lene Beier er blevet tusset.
Lene Beier er blevet tusset.
 Foto: Gregers Overvad

LÆS OGSÅ: Efter trist ulykke: Nu giver Lene Beier en opdatering om hunden

Det er nok de færreste danskere, der forbinder "Vildere have"-forfatter og tv-vært Lene Beier med benhårde tatoveringer.

Ikke desto mindre så har "Landmand søger kærlighed"-værten valgt at pryde sin arm med en helt særlig illustration.

Det afslører den 46-årige Beier i et opslag, som hun har delt med sine 147.000 følgere på Instagram.

- Kunne ikke dy mig! Jeg ELKER smagen af chili, jeg har altid chili i tasken og spiser chili på næsten alt, skriver hun til billedet, hvor hun viser den nye chili-læbe-tatovering frem.

Lene Beier fortæller desuden, at hun faktisk om ganske få uger har planlagt at få lavet endnu en tatovering.

- Men jeg gætter på, at I der har tatoveringer kender til følelsen af, at det både sjovt og hyggeligt at planlægge den næste? Og den næste...

Det er ikke utænkeligt, at de hjemme hos Beier-familien trænger til nogle gode ting at tænke på.

Familien blev nemlig ramt af en tragisk ulykke i efteråret, hvor de var tæt på at skulle sige farvel til deres elskede hund, Bruce.

Lene Beier har dog ikke ønsket at gå for meget i detaljer med den lille hunds skæbne.

- Jeg har været rigtig ked af det, rigtig, rigtig ked af det. Jeg kommer ikke til at sige, hvad der skete, for så bliver jeg nødt til at involvere nogle andre mennesker også, og det har jeg ikke lyst til.

- Men Bruce kom alvorligt til skade og kom på hospitalet. Vi har haft nogle frygtelige dage, men han er i bedring heldigvis nu, lød det fra Lene Beier i november.

Sponsoreret indhold