Kendte6. december 2023 (opd. 6. december 2023)

Legoarving Sofie Kirk Kristiansen hæver milliardbeløb fra familiens selskab

En af Danmarks rigeste kvinder, Sofie Kirk Kristiansen, har solgt aktier for 6,3 milliarder kroner, næsten uden nogen har lagt mærke til det
Sofie Kirk Kristiansen står på Forbes' liste over milliardærer i 2023 sammen med sin far, søster og bror. I alt står otte danskere på listen, og Lego-familien er nummer 365.
Sofie Kirk Kristiansen står på Forbes' liste over milliardærer i 2023 sammen med sin far, søster og bror. I alt står otte danskere på listen, og Lego-familien er nummer 365.
 Foto: Alex Tran

LÆS OGSÅ: Lego-Sofie har fået ulveunger

47-årige Sofie Kirk Kristiansen er fjerde generation efter Legos stifter, Ole Kirk Kristiansen, og har en betydelig mængde aktier i familiens private holdingselskab og investeringsfond, Kirkbi, der ejer størstedelen af Lego.

For nylig valgte hun dog at sælge for 6,3 milliarder kroner, skriver Avisen Danmark.

Beløbet svarer ifølge avisen til en mindre del af Sofie Kirk Kristiansens aktier, og i et skriftligt svar lyder det, at Lego-arvingen har solgt lidt fra for at dedikere ressourcer til en række naturbevarende projekter, som dog ikke navngives.

Mangemilliardæren stiftede sidste år selv holdingselskabet Earthkeeper Ecuador med 25 millioner i startkapital, som har til formål at købe og sikre regnskovsområder i det nordvestlige Sydamerika – hvilket går godt i spænd med naturentusiastens interesser.

Sofie Kirk Kristiansen står på Forbes' liste over milliardærer i 2023 sammen med sin far, søster og bror. I alt står otte danskere på listen, og Lego-familien er nummer 365.
Sofie Kirk Kristiansen til bryllup med kronprinsparret.
 Foto: Alex Tran

Sofie Kirk Kristiansen er meget privat og lever tilbagetrukket i sin plantage, Klelund, der ligger mellem billund og Esbjerg. Området er både enormt og enormt naturskønt, og i sommer registrerede Miljøstyrelsen for tredje gang et kuld ulveunger her.

I plantagen bor milliardæren i et nyere 2000 kvadratmeter stort jagtslot med sine børn. Hun har deltaget i private ferier og fester med kronprinsparret, som altid kan låne et af Lego-koncernens privatfly, hvis de får brug for det.

LÆS OGSÅ: Legodronningens løn

Sponsoreret indhold