Kendte30. juli 2020

Leah Remini: Her er sandheden om Tom Cruise

Ifølge Leah Remini er Hollywood-stjernen Tom Cruise bestemt ikke den flinke fyr, han giver sig ud for at være
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega504822_072.jpg
 Foto: MEGA

Skuespillerinden Leah Remini langer ud efter Hollywood-stjernen Tom Cruise, der ifølge Remini har "manipuleret sit image" gennem religionen scientology.

- Jeg tror, det er på tide, at folk vågner op til de virkelige fakta her. Tom har i årevis manipuleret sit image til at være den gode fyr, siger den 50-årige Leah Remini til Us Weekly og fortsætter:

- Selvom jeg tror, der var en tid, hvor Tom var anstændig og en godhjertet person, så har han forvandlet sig til David Miscavige [lederen af Scientology, red.] og er fulstændig dedikeret til missionen om at "rense" Jorden - hvilket betyder at gøre 80 procent af verdens befolkning til scientologer.

Tom Cruise har været medlem af Scientology siden ekskonen Mimi Rogers introducerede ham til trosretningen i 1990. Ifølge filmstjernen har han blandt andet overvundet sine problemer med ordblindhed takket være Scientology-grundlæggerens, L. Ron Hubbard, særlige teknikker.

Ifølge Leah Remini har "Mission Impossible"-skuespilleren dog ikke kun brugt sin høje status i kirken til noget positivt.

- Tom har i årevis brugt sin kirke til at torturere sine ansatte ved at sende dem ind til forhør på deres bekostning, hvilket får en kvinde, jeg kender, til at gå konkurs, simpelthen fordi de timer, hun arbejdede for Tom, gjorde det umuligt for hende at passe sin familie, siger Leah Remini.

- Hun blev forhørt og straffet af sin kirke i årevis, hvilket fik hende til at miste sit hjem. Dette er nogle af de ting, som Tom har gjort, som aldrig bliver talt om, og jeg tror, ​​det er på tide at ændre det.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega255844_026.jpg
 Foto: MEGA

Tom Cruise har været et højstående medlem af Scientology-kirken, siden han blev introduceret til religionen i 1990. (Foto: MEGA)

Leah Remini, der blandt andet er kendt for sin rolle i tv-serien "Kongen af Queens" (1998-2007), har været medlem af Scientology-kirken, siden hun var helt lille, men forlod i 2013 den religiøse organisation, som hun senere hen har beskrevet som en kult og en sekt.

Hun har efterfølgende lavet dokumentarserien "Leah Remini: Scientology and the Aftermath", som hun blandt andet har vundet en Emmy-pris for.

Dokumentarserien gav et indblik i Leahs og andres voldsomme oplevelser med kirken både i tiden som medlemmer og i tiden efter.

Ifølge Leah Remini har Scientology efter udgivelsen af dokumentarserien stalket hende, aflyttet hende og truet hende for de ting, hun har sagt om sin og sin families mange år som medlemmer af kirken.

Sponsoreret indhold