Léa Voisin deler: Single og i medicinsk behandling

Léa Voisin har tidligere været ude at fortælle, at hun nogle gange kæmper med angst, der før har ført til sygmelding.
Nu har den halvfranske “Paradise Hotel”-deltager endnu en gang lukket sine følgere ind i sit sårbare univers, hvor hun deler sine tanker for tiden i et nyt opslag på Instagram.
– Ambivalent. Det er det bedste ord til at beskrive min sindstilstand. Det er ingen hemmelighed, at de sidste par måneder i mit liv har været hårde, åbner hun op om.
Hun fortæller sine følgere, at hun har været igennem et brud fra den fyr, hun i efteråret 2021 annoncerede, hun havde fundet sammen med.
Derudover fortæller hun også, at hun for at få bugt med depressionen og angsten er begyndt på medicinsk behandling.
– Jeg er i en tid, hvor jeg arbejdet enormt meget på mig selv, og jeg glæder mig til at se, hvor jeg er om et år.
Til SE og HØR fortæller Léa, at hun gerne vil være med til at aftabuisere emnet.
– Jeg er sikker på, jeg ikke er ene om at have det sådan her, fortæller hun.
– Og jeg vil ikke skamme mig over mit mentale helbred.