Kendte11. marts 2019

Lea Michele er blevet hemmeligt gift

"Glee"-stjernen Lea Michele blev i weekenden gift med sin forlovede, Zandy Reich
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega120096_061.jpg
 Foto: MEGA

Næsten seks år efter, at "Glee"-stjernen Lea Michele mistede sin kæreste, Cory Monteith, til en overdosis, har hun endnu en gang fundet lykken.

I weekenden blev hun nemlig gift med Zandy Reich, som hun har været forlovet med i næsten et år. Det skriver det amerikanske ugeblad People.

- Vi er så glade for at være blevet gift, og vi er taknemmelige over at være omringet af vores familie og venner. Mest af alt er vi glade for at skulle tilbringe resten af vores liv sammen, fortæller Lea Michele til People.

Parret har ellers været ualmindeligt hemmelighedsfulde omkring deres bryllup, og derfor var det kun de nærmeste venner og familiemedlemmer, der fik noget at vide om brylluppet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Brylluppet fandt sted i det nordlige Californien, og Lea Micheles tidligere kollegaer, "Glee"-stjernerne Darren Criss og Becca Tobin samt "Scream Queens"-stjernen Emma Roberts var alle med til ceremonien.

Lea Michele og Zandy Reich blev forlovet i april sidste år.

Her delte Lea også et billede på sin Instagram, hvor hun viste den store ring frem.

- Ja, var det eneste Lea på det tidspunkt skrev til billedet med den gigantiske ring.

Leas tragedie

Lea Michela gennemlevede lidt af en tragedie for seks år siden, da kæresten Cory Monteith, som hun også spillede overfor i TV-serien "Glee", døde af en overdosis.

13. juli 2013 døde "Glee"-skuespilleren Cory Monteith nemlig af en overdosis på et hotel i Vancouver.

Dødsfaldet kom som et chok for den populære TV-series mange fans, men det kom som et endnu større chok for Lea Michele, der i mange år efterfølgende sørgede over tabet af kæresten.

Skuespilleren har i flere år sørget over tabet af Cory Monteith på årsdagen for hans død.

- Fire år siden, og det føles stadig som var det i går. Jeg elsker dig stadig C, skrev Lea Michele til et billede, da hun i 2017 mindedes Cory Monteith på hans dødsdag.

Cory Monteith blev blot 31 år gammel.

Sponsoreret indhold