Kendte8. februar 2022

Le Gammeltoft og Tommy Ahlers går fra hinanden: - Vi er kede af det

"Heartbeats"-grundlæggeren og den forhenværende minister har taget beslutningen om at gå fra hinanden
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Så gik den ikke længere for den 43-årige Le Gammeltoft og den 46-årige Tommy Ahlers. De har nemlig taget den store beslutning om at gå hver til sit.

Det skriver Le Gammeltoft i et opslag, hun har delt på sin Instagram–profil.

- Når kærligheden er der, skal man rykke på det. Derfor valgte vi at flytte sammen sidste forår. Man skal dog også erkende, når tingene ikke fungerer, skriver hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Den erkendelse er vi i fællesskab nået frem til, og derfor har vi valgt at gå fra hinanden. Det har været for svært at flytte sammen, hver med to børn, og få det til at fungere.

- Vi er kede af det, men glade for alt det, vi havde sammen. Lige nu passer vi på os selv og vores familier og håber I vil respektere, at vi ikke har yderligere kommentarer.

Det er kun et år siden, at det dengang lykkelige par kunne afsløre, at de skulle flytte sammen i et lækkert hus på Holmen.

- Jeg må nogle gange knibe mig i armen, fordi jeg føler mig så heldig. Jeg glæder mig helt vildt til mit næste kapitel i livet, skrev Le Gammeltoft dengang på Instagram.

- Et kapitel som sammenbragt familie. Jeg er sikker på, at huset bliver fuld af musik, larm, kærlighed, grin og gråd. Lige som det skal være.

Parret stod tilbage i 2020 frem i pressen og annoncerede deres forhold. Dengang havde de dog allerede været kærester i et år.

Sponsoreret indhold