
Laust Sonne deler skøn nyhed: Syv år siden i dag

LÆS OGSÅ: Brudt sammen og indlagt
Der er gået syv år, siden trommeslageren fra D-A-D vendte sit liv på hovedet.
I dag markerer Laust Sonne derfor en personlig sejr, som han selv kalder et mirakel: syv år uden stoffer og alkohol.
- Jeg er meget stolt og taknemmelig over at kunne dele med jer, at jeg i dag har været clean og ædru i 7 år. Wow!
- Det føles stort og fantastisk. Jeg har fået et liv i dag, som jeg ikke havde fantasi til at forestille mig kunne lade sig gøre, da jeg var aktiv, skriver han og fortsætter.

- Det er et mirakel at trangen er væk. Det er et mirakel at al kaosset er forstummet. Og det er et mirakel at Maria fandt det i hendes hjerte, at give mig og os en chance mere,” skriver han.
Ordene står i skarp kontrast til den mørke fortid, han tidligere i år afslørede.
Det skete, da han sammen med hustruen, skuespilleren Maria Erwolter, udgav selvbiografien "Laust og Maria", hvor offentligheden for første gang fik indblik i årene med kokain, alkohol og et ægteskab under pres.
I bogen beskriver parret, hvordan kærligheden blev sat på prøve af afhængighed, løgne og et konstant jagt på succes. Det kom også frem, at det var først, da Sonne endte på en lukket, psykiatrisk afdeling, at han for alvor indså konsekvenserne af sit liv.

HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.