Kendte18. marts 2020

Lasse Spang Olsen måtte betale 142.000 for at komme hjem

Lasse Spang Olsen måtte betale et astronomisk beløb for at få sig selv og sin familie hjem fra Bali i tide, da corona-situationen for alvor blev alvorlig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lasse_spang_olsen.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Hundredtusindvis af danskere har den sidste uge hastet hjem fra udlandet i kølvandet på den alvorlige corona-situation.

Fredag besluttede de danske myndighederne nemlig at lukke den danske grænse – og alle, der befandt sig i udlandet, blev på det kraftigste opfordret til at vende hjem med det samme.

En af dem, der befandt sig i udlandet, var den danske stuntman Lasse Spang Olsen og hans familie. De var på ferie på Bali, der da de fik nyheden om, at de skulle vende snuden hjemad.

Og hjemturen var kostet familien dyrt, fortæller han til Ekstra Bladet:

- Vi bliver altså opfordret til at rejse hjem omgående og kan derfor ikke bruge vores oprindelige hjemrejsebilletter 22. marts. Det efterlader os med en kæmpe regning, for Udenrigsministeriet ikke har stemplet udlandet som rød zone. Lige nu er de fleste af de steder, alle danskere trækkes hjem fra, kun orange, og der dækker ingen hjemrejseforsikringer, siger Lasse Spang Olsen til Ekstra Bladet, inden han tilføjer:

- Det er selvsagt svært at få flybilletter lige nu og jeg har måttet betale 142.000 kroner for at få mig og min familie hjem, siger Lasse Spang Olsen til Ekstra Bladet.

Stuntmanden fastslår, at han ikke er ude på at ynke, men at han ønsker at understrege, at situationen for nogle danskere i udlandet kan være helt uoverkommelig rent økonomisk:

- Det kan også blive ret alvorligt for dem, der ikke kan betale 100.000 kroner ekstra for at komme hjem. De kommer til at strande i udlandet foreløbig indtil 14. april for egen regning, siger han til avisen.

Selv om mange er hastet hjem den seneste uge, er der stadig danskere, der er strandet i udlandet. Myndighederne regner med, at der kan gå lang tid, før alle er kommet hjem.

Sponsoreret indhold