
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh smider 14,5 millioner kroner for rækkehus

LÆS OGSÅ: Josefine Høgh og Lasse Sjørslev sælger boligen: Kan score millioner
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh har deres fremtidige hjem på plads.
På den første dag i 2026 overtager parret således et 137 kvadratmeter stort rækkehus på Vesterbro i København for den nette sum af 14,5 millioner kroner.
Det fremgår af tinglysningen, hvor handlen netop er blevet offentliggjort.
Og det var tilsyneladende en bolig, Lasse Sjørslev og Josefine Høgh meget gerne ville have fingrene i.
Aftalen om handlen indgik parterne 26. september, efter rækkehuset tidligere samme måned var blevet sat til salg for 14.250.000 kroner.
Og kendisparret smed altså 250.000 kroner oveni i prisen.
Udover de 137 totalistandsatte kvadratmeter fordelt på seks rum i to etager får parret også en 48 kvadratmeter stor kælder og et anvendeligt loftrum.
Josefine Høgh, der er vært på DR Sporten, og Lasse Sjørslev, der er vært på TV 2 Nyhederne, stod frem som par i februar 2019.
Knap et år efter blev de gift ved et stort julebryllup, og i dag er de forældre til datteren Molly.
Udover datteren Molly er Lasse Sjørslev også far til børnene Liva og Bertram fra et tidligere ægteskab.
Som det ser ud lige nu, kommer parret til at stå med to boliger ved årsskiftet, medmindre det lykkes for dem at komme af med den lejlighed på Værnedamsvej i hjertet af København, som de forsøger at sælge med en milliongevinst.
Læs mere om det herunder:
