Kendte25. september 2022

Lasse glæder sig til barsel: Nu er det min tur

Han og Josefine Høgh tager dog først til Mallorca sammen, inden Sjørslev overtager bleerne derhjemme
Lasse Sjørslev og Josefine Høgh
Lasse Sjørslev, 48, og Josefine Høgh, 32, skifter snart roller, når barselsstafetten gives videre, og han skal være hjemme sammen med Molly.
 Foto: Mikael Rieck

Lasse Sjørslev er helt klar til at skifte livet i spotlightet ud med en mere tilbagetrukket tilværelse som bleskift derhjemme.

Forleden meddelte han på live tv, at han går på barsel, og tv-værten er mere end klar til gylp, tunge bleer og søvnløse nætter.

– Det bliver fandeme dejligt og ret vildt. Jeg har ikke prøvet så lang barsel før, og det er altså helt frivilligt, sagde Lasse Sjørslev til SE og HØR, da vi mødte ham til NU Festival, som hans svigerfar, Lars Høgh, var med til at stifte.

I alt 12 uger står den på hygge med datteren Molly.

– Jeg ved ikke, hvordan det bliver at være så længe væk fra mediebranchen. Jeg har aldrig prøvet det. Og så er der lige den ekstra joker med valget, som gør, at jeg måske går glip af noget rigtigt vildt. Men jeg tror, det bliver fedt at komme helt ned i gear. Det bliver måske den eneste gang i mit arbejdsliv, at jeg prøver det, fortæller tv-værten.

Lasse Sjørslev og Josefine Høgh
Josefine og Lasse styrede slagets gang fra scenen.
 Foto: Mikael Rieck

Familieferie til varmen

Inden ansvaret for puslebordet overdrages til Lasse, er der dog en overgangsfase.

– Vi er så heldige, at Josefine har lagt noget ferie i slutningen af sin barsel, så vi tager ud at rejse.

– Vi skal til Mallorca i fire uger, og det bliver dejligt at komme ned og få lidt sol, lyder det fra Sjørslev.

Og mor Josefine er helt tryg ved at overlade tøjlerne til herren i huset.

– Det er dejligt, at han overtager ansvaret. Han har glædet sig, og jeg ved, hun er i trygge hænder hos ham.

– Han er fuldt ud klædt på til rollen, og det er dejligt at have en mand, hvor man når man går ud af døren ved, at barnet har det mindst lige så godt. Det er en dejlig frihed, fortalte Josefine Høgh til SE og HØR.

Kasper Hjulmand, Michael Laudrup, Siw og Molly
Kasper Hjulmand, 50, hyggede med familien Laudrup. Her ved Josefine og Lasses datter Molly.
 Foto: Mikael Rieck

Blandede følelser

Når ferien er slut, skal den stolte mor retur på job.

– Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage.

– Men vi skal jo også lige finde vores nye rytme, lød det fra Josefine, der sammen med Lasse styrede slagets gang ved den festival, som hendes far var med til at stifte og som støtter kræftforskning.

– Der er jo Lars’ familie, og det vil vi helt sikkert gøre hvert år. Og det går jo til et godt formål, så det der var tænkt som en enkelt gang, kan godt blive en tradition. Så det er en fin ting, siger den legendariske fodboldspiller.
– Der er jo Lars’ familie, og det vil vi helt sikkert gøre hvert år. Og det går jo til et godt formål, så det der var tænkt som en enkelt gang, kan godt blive en tradition. Så det er en fin ting, siger den legendariske fodboldspiller.
 Foto: Mikael Rieck

Lars Høgh døde sidste år som følge af kræft i bugspytkirtlen.

– Det er noget særligt at være her i år, men jeg er stolt over, at vi kan holde festivalen.

– Jeg ved, det ville have gjort ham så glad. Men selvfølgelig er det også med blandede følelser. Savnet er her jo stadig, slår hun fast.

Savnet er der hele tiden

Tine Høgh kæmper fortsat med sorgen i kølvandet på Lars Høghs død i december sidste år.

– Det er ikke nemt, for der er så mange følelser i det her. Der er hele tiden savn, og det svinger meget. Der er dårlige dage og så lidt bedre dage.

– Men jeg savner ham hver dag. Der er en ensomhedsfølelse, som ikke går væk, ligegyldigt hvor mange der er omkring en, fortalte Tine Høgh til SE og HØR.

Tine Høgh
Tine Høgh har solgt deres fælles hus.
 Foto: Mikael Rieck

Hun har solgt deres hus og gør klar til et nyt kapitel i sit liv.

– Det var hårdt at sætte huset til salg, men jeg har fået en lejlighed i Odense og beholder sommerhuset i Kerteminde.

– Min søn og svigerdatter og deres to børn bor i Odense, så nu rykker jeg tæt på dem. Det er ikke nemt, men jeg har gode folk omkring mig.

Sponsoreret indhold