Kendte10. november 2020

Larsa Pippen om Kardashian-drama: De er hjernevaskede

Kardashian-veninden Larsa Pippen har været ved klanens side i mange år, men nu er hun ikke længere på talefod med realityfamilien
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det kan umuligt være nemt at være veninder med verdens største realitystjerner. Det har Kardashian-veninden Larsa Pippen måtte erkende, efter hun er blevet uvenner med hele familien.

Den 46-årige Larsa afslører nu, hvad der ifølge hende er gået galt. Det fortæller hun om i et afsnit af podcasten "Hollywood Raw".

Selvom mange mener, at det er dating-rygterne mellem Larsa og Khloé Kardashians ekskæreste, Tristan Thompson, der har skabt splid, så er Larsa selv overbevist om, at hele bøffen er begyndt med Kanye West.

Larsa Pippen med Kourtney Kardashian:

​Artiklen fortsætter efter billedet...

- Jeg føler bare, at Kanye var et sted, hvor han virkelig ikke stolede på nogen, der var sammen med Kim, så jeg føler, at jeg var den person, der var sådan: "Åh, vær ikke så tæt på hende", siger hun.

- Jeg ville ikke være problemet i dit forhold. Hvis din mand føler sig truet af mit forhold til dig, så vil jeg ikke være den person. Jeg har mit eget lort.

Dramaet begyndte for alvor at rulle i sommers, hvor flere fans bemærkede, at Kim Kardashian var stoppet med at følge Larsa på de sociale medier. Det er dog ikke noget, Larsa har ladet sig påvirke af.

- Jeg følte ikke noget omkring det. Gør, hvad der er bedst for din familie. Jeg elsker dig, du og jeg er bedste venner, vi har været gennem alt sammen, siger hun og fortsætter:

​Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega261435_009.jpg

De var bedste veninder, men nu er forholdet forbi - ifølge Larsa Pippen er Kanye West årsagen til venindebruddet. (Foto: MEGA)

- Jeg ville aldrig gøre noget for at sætte vores forhold over styr. Hvis du bliver nødt til ikke at følge mig for at gøre dit hjem til et bedre sted, så gør det.

Hvad der lige præcis er årsagen til, at Kanye West har set sig sur på Larsa Pippen, det er der ingen, der ved - heller ikke Larsa. Faktisk var de på et tidspunkt så tætte, at Larsa var den person, Kanye ringede til, hvis han havde problemer med andre i familien.

Hun måtte dog til sidst blokere hans nummer, fordi opkaldende blev for meget og for ofte. Noget, der ifølge hende virkelig sårede rapperens følelser.

- Han har bogstaveligt talt hjernevasket hele familien til at tro jeg ved ikke hvad. Jeg ved det virkelig ikke, siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Hvis Kanye føler, at ham og Kim har det bedre uden mig, så lad dem være uden mig. Ser jeg ud som om, jeg lider? Gjorde det ondt? Ja. Tiden læger alle sår.

Larsa Pippen har været en del af Kardashian-familien i mange år og har adskillige gange medvirket i realityserien "Keeping Up With the Kardashians". Hun har også flere gange været med familien på ferie, men noget tyder altså på, at det kapitel er forbi.

Sponsoreret indhold