Kendte19 timer siden

Lars Ranthe går mod strømmen: - Det er slet ikke noget for mig

En rolle i en stor udelandsk produktion, siger du? Nej tak! Skuespiller Lars Ranthe foretrækker at arbejde hjemme i Danmark
Lars Ranthe skal ikke nyde noget af et internationalt gennembrud.
Lars Ranthe skal ikke nyde noget af et internationalt gennembrud.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Tv-comeback: "Årgang 0"-Christian vender tilbage på skærmen

Mange skuespillere drømmer om det helt store internationale gennembrud, og Danmark er da i den grad også kommet på filmkortet de senere år.

Når Netflix-serien ”Reservatet” får premiere den 15. maj spår instruktør Per Fly, at op mod 120 millioner mennesker kommer til at kigge med.

Det er med andre ord rigtig mange mennesker, der i den kommende tid vil se med, når Lars Ranthe og de andre medvirkende folder sig ud på skærmen.

Det har skuespilleren da ingen tanker om overhovedet, fortalte han forleden da SE og HØR mødte ham til premieren i Skuespilhuset i København.

Men drømmer han da slet ikke om, at ”Reservatet” kan åbne døren til job i udlandet?

- Nej, det har jeg ingen som helst drøm om. Jeg gider ikke arbejde i udlandet. Jeg er antiautoritær, og i udlandet, der ejer de dig. Der skriver du under på store kontrakter, du skal bare være klar, og du må ingenting. Det er slet ikke noget for mig, slog han fast.

Han ved med sig selv, at han ikke kunne finde sig i, at andre bestemte over ham.

Derfor holder han sig til dansk film og tv.

Han er heller ikke sikker på, at de roller han ville blive tilbudt i udlandet ville stå mål med dem, han har herhjemme.

- Plus at jeg kan være hjemme sammen med min familie og tæt på min have og mine venner.

- Det interesserer mig mere end at ligge i en eller anden trailer et eller andet sted for at sige, at jeg har været med i en film i udlandet, lød det.

Du kan se alle gæsterne fra premieren i galleriet herunder:

Kæmpe Netflix-premiere: De kendte vælter til "Reservatet"

Sponsoreret indhold